Tør du kigge ned? Her er verdens højeste bro med glasgulv

Hvis du lider af højdeskræk, er denne attraktion nok ikke noget for dig.

300 meter over jorden svæver glasbroen Zhangjiajie Grand Canyon i Kina. Broen er den højeste og længste gennemsigtige bro i verden - den er hele 430 meter lang.

Broen strækker sig ifølge mirror.co.uk mellem to klippeskrænter i Zhangjiajie, som er en nationalpark, der ligger i provinsen Hunan i Kina.

Læs mere: Disse 10 hoteller skal du ikke bo på, hvis du lider af højdeskræk

Broen, som er designet af den israelske arkitekt Haim Dotan, kan benyttes af 800 mennesker ad gangen og skal også bruges som catwalk i forbindelse med modeshows.

Zhangjiajie skulle efter sigende være inspirationskilde til planeten Pandora i James Camerons film Avatar.

Hvis du er fristet til en tur, skulle broen åbne i juli 2015.

Se billeder af broen under artiklen.

Dagens Gossip