Tragedie får mor til at stå frem: Lad være med at brokke jer over jeres graviditet

Det er ikke altid en dans på roser at være gravid. De ved alle kvinder med børn.

Både fysisk og psykisk kan en graviditet være en stor udfordring, og af samme grund er det kun logisk, at gravide fra tid til anden brokker sig over de krævende ni måneder.

Man bør dog tænke sig om, før man som gravid beklager sig over sin situation. Det mener Stacey Skrysak, der er amerikansk tv-vært og blogger.

- Når der langsomt er et lille menneske, der vokser indeni én, så er det klart, at det til tider er ubehageligt, men selvom det er krævende både for krop og sjæl at være gravid, så vil jeg alligevel råde gravide kvinder til at omfavne de små bump på vejen i stedet for at brokke sig. Sådan skriver Stacey Skrysak i en blog på Today.com.

Ifølge hende er enhver kvinde selvfølgelig i sin gode ret til at brokke sig.

- Selvfølgelig må du brokke dig. Det er din krop og dit valg. Jeg var selv meget nervøs, da jeg var gravid, men jeg bliver alligevel trist, når jeg oplever mødre, der offentligt tilkendegiver, at de er så trætte af at være gravide og hvor besværligt det er, forklarer hun.

Stacey havde nemlig ikke en graviditet, som de fleste andre. Efter at have brugt mange år på at drømme om at få børn, fik hun at vide, at hun var infertil og ikke kunne få børn på normal vis. Det lykkes Stacey og hendes mand at blive gravide – endda med trillinger, men så gik noget galt.

- Efter jeg var blevet gravid, gik jeg pludselig i fødsel allerede efter 22 uger som resultat af en række medicinske tilbagefaldt. Jeg ville have givet alt for at gå tiden ud, men det skete ikke. Og selvom vi i dag har ét vidunderligt barn, som overlevede, så døde to af mine tre børn, da de var ekstremt præmature.

Mange kvinder som Stacey

Af samme grund påvirker det Stacey Skrysak, hver gang hun overhører eller læser om kvinder, der beklager sig over deres graviditet.

- Før jeg fødte, tilbragte jeg flere uger på hospitalet, hvor jeg bad til, at mine børn ville vente nogen flere uger med at blive født  – ja selv nogen få dage ville måske have gjort en forskel. Efter 20 ugers graviditet var jeg næsten ligeså stor som én, der havde gået terminen ud, og jeg kunne nærmest ikke bevæge mig fra den ene side til den anden. Jeg havde tre babyer inden i mig, og den dag hvor jeg gik i fødsel var meget smertefuld, skriver Stacey Skrysak.

Smerten var dog ingenting i forhold til den følelsesmæssige smerte.

- Rigtig mange kvinder oplever infertilitet og præmatur fødsel, og de vil sikkert alle sammen være enige med mig, når jeg siger, at jeg ville ønske, at flere kvinder ville omfavne deres graviditet i stedet for at fokusere på besværet forbundet med den. Jeg oplevede selvfølgelig også frustrationer, da jeg lige var blevet gravid, og jeg brokkede mig også. Jeg gjorde det dog aldrig på f.eks. Facebook,” skriver hun

Stacey Skrysak mener i dag, at graviditet er et privilegium.

- Selvom min rejse har været bittersød og følelsesmæssig, så ved jeg, hvor heldig jeg er. Jeg har været velsignet med følelsen af tre babyer inden i mig – en følelse som mange kvinder misunder, og som nogen aldrig vil føle.

- Jeg blev frarøvet min graviditet, og oplevede aldrig miraklet på fødestuen. Det perfekte øjeblik, hvor jeg lykkelig holdet mine børn. Jeg husker kaos, frygt og hjertesorg – ikke det smukke ved at bringe børn i verden, fortæller hun og understreger til sidst, at folk gerne må brokke sig, men samtidig bør være bevidste om det fantastiske i at være gravid.

- Beklag jer bare  - graviditet er én af de med krævende ting, du kan gå igennem her i livet, men vær sød at tænke over, hvad du siger og deler på sociale medier og til dine bekendte. Rigtig mange bede nemlig kun om chancen for at få et sund og raskt barn.

 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV