Tre mistænkte i Maddie-sagen

Det britiske Scotland Yard har identificeret tre mistænkte mænd i sagen om den forsvundne pige, Madeleine McCann.

Det skriver den engelske avis, Daily Mail.

Efterforskning af mobil-data afslører, at de tre mænd, der sammen udgjorde en bande, havde et 'usædvanligt højt antal opkald til hinanden' i timerne efter pigen var blevet meldt savnet.

LÆS OGSÅ: Maddie-sagen: Telefonopkald kan være nøglen til gåden

Politiets efterforskning peger også på, at de tre mænd har begået indbrud i området få dage før Madeleine forsvandt.

Ifølge Daily Mail arbejder politiet med en teori om, at de tre mænd gik i panik under et indbrud i McCann-familiens ferie-lejlighed i Praia Da Luz på Algarvekysten.

Teorien går videre på, at de ved et uheld har vækket den sovende pige og herefter valgt at tage hende med i flugten.

FAKTA: Her er sagen om den forsvundne pige

Selvom de tre mænd nu er i søgelyset, så kan der ikke uden videre foretages anholdelser. Det har britisk politi ikke beføjelser til at gøre i Portugal, og ingen af de tre mænd er britiske statsborgere.

Madeleine McCann forsvandt den 3. maj 2007. Hun blev meldt savnet få dage før sin fire års fødselsdag.

Hendes forældre havde efterladt hende i lejligheden, mens de spiste på en nærliggende restaurant.

SE KORTET: Sådan forsvandt Maddie

I mere end seks og et halvt år har den lille pige været sporløst forsvundet. 

I fjor offentliggjorde Scotland Yard, at det ved at spore mobildata ville forsøge at finde Madeleine McCanns bortfører.

Det portugisiske politi holder fast i, at den hovedmistænkte er en 40-årig mand, der tidligere har været ansat på det ferie-resort, som familien boede på.

De britiske efterforskere har dog været hårde i kritikken og kaldt det en ‘skamplet’ på efterforskningen, at det portugisiske politi ikke tidligere har kigget på det indbrud, som blev begået af de tre mænd få dage før, Madeleine McCann forsvandt.

Dagens Gossip