TV: Egyptens afsatte præsident idømmes livstid

Skrevet af admin

18/06/2016

Dagens topnyheder

Egyptens afsatte præsident, Muhammed Mursi, idømmes fængsel på livstid for at lække hemmelige statsdokumenter til Qatar, oplyser det statslige tv ifølge dpa.

En egyptisk domstol dømte i sidste måned seks personer til døden, heriblandt to journalister fra al-Jazeera, for læk af statshemmeligheder til Qatar.

Sagen om spionage for Qatar havde Mursi i centrum.

I juni sidste år idømte en lavere domstol Mursi til døden efter at have kendt ham skyldig i at medvirke til en masseflugt fra et fængsel under den folkelige opstand mod præsident Hosni Mubarak og hans regime i 2011.

Det er en dom som er appelleret.

/ritzau/dpa