Tyve sprænger pengeboks i stykker med gasflasker

En Nordea-filial i Lejre fik natten til mandag ødelagt en pengeboks af ukendte gerningsmænd.

Midt- og Vestsjællands Politi fortæller, at hæveautomaten på Nørretoften er blevet sprængt i stykker ved hjælp af gasflasker.

Ammunitionsrydningstjenesten har i løbet af natten undersøgt flere efterladte flasker på stedet for at sikre, at de ikke udgjorde nogen fare.

Området har været afspærret siden omkring klokken to, men politiet er mandag morgen færdig med arbejdet.

Midt- og Vestsjællands Politi ønsker ikke at oplyse, om tyvene slap af sted med hæveautomaten og pengene eller nærmere omstændigheder omkring forløbet. Politiet vil heller ikke fortælle, om tyvene fik adgang til banken i løbet af natten.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip