Ung mand truede sig til cigaretter med splatterpistol

En ung mand er tidlig tirsdag morgen blevet anholdt, efter der natten til tirsdag blev begået et røveri mod en Shell-tank i Frederikshavn.

Det drejer sig om en 22-årig mand fra området, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Jan Stagsted.

- Han er blevet kørt på politigården i Frederikshavn, siger vagtchefen.

Den mistænkte menes at være den person, som efter midnat truede sig til en større beholdning af cigaretter. Politiet fik anmeldelsen om røveriet mod Shell-tanken, der ligger på Danmarksgade i Frederikshavn, klokken 01.16.

Manden viftede med en splatterpistol og fik udleveret cirka 30 pakker cigaretter. Derefter løb han fra stedet.

/ritzau/

Dagens Gossip