Uro i Tyrkiet koster rockkoncert

Skrevet af Aller

12/06/2013
Gruppen skulle have spillet i Istanbul den 30. juni, men opgiver at besøge byen, fordi slaget mellem politi og demonstranter bølger frem og tilbage. Aflysningen kommer efter et døgn med voldsomme sammenstød på Taksim-pladsen, der har været centrum for den seneste uges voksende protester mod premierminister Tayyip Erdoğan og hans konservative regering. Skuespilleren Jared Leto og hans gruppekammerater står på demonstranternes side, men vælger alligevel at holde sig fra Istanbul. 30 Seconds to Mars meddeler på Twitter, at de tyrkiske fans må vente med at opleve den amerikanske rockgruppe live. »På grund af den politiske uro er vores koncert i Tyrkiet aflyst. Vi støtter fuldt ud folks kamp for frihed og vi skal nok komme tilbage«, skriver bandet. Gruppen turnerer med materialet fra det nye album »Love Lust Faith + Dreams«, der kom på gaden i midten af maj.

Dagens topnyheder