Utroligt: Nu sner det på De Kanariske Øer

Skrevet af Ane Sørensen

19/02/2016

Dagens topnyheder

Rejsebureauer lokker med at bytte sne og slud ud med sol på den vinterblege krop.

Så de, der har købt en vinter-rejse til De Kanariske Øer, i håb om høj sol og varme, har angiveligt fået sig lidt af en overraskelse.

For selvom Gran Canaria umiddelbart har ry for at være den mest solrige af De Kanariske Øer, sneede det torsdag på dele af øen.

Det skriver Aftonbladet.

- De spanske tv-kanaler viser bare snebilleder fra alle øerne og filmer, hvordan folk kaster snebolde på hinanden og er meget glade, siger svenske Gull-Britt Jansson, som har tilbragt mange vintre på Las Palmas med sin mand, til Aftonbladet.

Normalt ligger temperaturen i februar på omkring 20 grader på Gran Canaria.

Men ifølge norske TV2 skulle der være kommet kold luft fra Grønland og hele vejen til De Kanariske Øer.

Vejret har efter sigende fået myndighederne på Gran Canaria til at advare mod kraftig nedbør og vind samt minusgrader.

Så hvis du har planer om en tur til De Kanariske Øer i den nærmeste fremtid, kan det godt være, du skal pakke til en sneboldkamp i stedet for en dag på stranden.

Billeder af den snedækkede sol-ø florerer allerede på de sociale medier - se nogle af dem lige her.

  (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

BOMBEROS GRAN CANARIA con vehículo Multiusos Unimog del Parque de San Mateo, despejando la nieve de carreteras del...

Opslået af BOMBEROS GRAN CANARIA på 19. februar 2016

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: