Uvidende ægtepar smuglede narko for 38 millioner kr. på drømmeferien

Skrevet af Sol Stoffregen

29/10/2013

Dagens topnyheder

Nogle ting er for gode til at være sande.

Det overvejede et unavngiven, australsk ægtepar ikke, da de vandt en drømmerejse på nettet til Canada med alt betalt.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Efter otte skønne feriedage i Canada vendte en 72-årige mand og hans 64-årige kone den 13. oktober hjem til Perth i Australien, men de var lettere forvirrede over, at deres kufferter var blevt udskiftet i Canada inden hjemrejsen.

Derfor gik parret direkte til tolderne i Perth Lufthavn, og her fandt politiet 3,5 kilo metamfetamin i kufferterne. Et fund, der på gaden kan sælges for ca. 38 millioner kroner.

Det skriver Huffington Post.

LÆS OGSÅ: Se videoen: Kvinde gemmer to kilo kokain i gravid mave

Det viste sig, at det australske ægtepar var blevet narret af et ikke-eksisterende fup-firma ved navn "AusCan Tours", som havde ladet dem vinde rejsen og  til sidst udskiftede deres kufferter.

Efterfølgende blev en 38-årig canadisk mand anholdt i Perth Lufthavn, hvor han stod og ventede på ægteparret.

LÆS OGSÅ: Flyselskab undskylder: Passager fik "Jeg er bøsse"-kuffert retur 

De ufrivillige narkosmuglere er gået helt fri i sagen. Og hvis det ikke var for den kedelige oplevelse med kufferterne, var det en helt igennem fantastisk tur til Canada, oplyser ægteparret til Huffington Post. 

- Vær meget forsigtig, hvis du vinder noget. Jeg kunne have fået 25 år i fængsel, siger den 64-årige kone til Huffington Post.