Flyselskab undskylder: Passager fik "Jeg er bøsse"-kuffert retur

Skrevet af Sol Stoffregen

16/10/2013

Mest læste i dag

Der må have været en eller flere lufthavnsmedarbejdere, der kedede sig bravt i Perth Lufthavn i søndags og fik tiden til at gå med at pynte på en passagers kuffert - se billedet i stor størrelse nederst på siden.

I hvert fald har en rød kuffert fået sætningen "Jeg er bøsse" skrevet tværs over forsiden, mens kufferten befandt sig i det australske lavprisflyselskabs, Australian airline Jetstar, varetægt. De velvoksne bogstaver er lavet af hvide klistermærker med stregkoder, som lufthavnspersonalet benytter sig af ved chech-in. Derfor tyder det på, at "gerningsmanden" arbejder i lufthavnen.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Det skriver Metro.uk.

Ejeren af kufferten, australske Aron, er yderst frastødt af teksten, som han betegner som en højst upassende joke.   

Efterfølgende har Aron lagt billedet af kufferten på Twitter med teksten:

"Jeg tog min kuffert på bagagebåndet, og folk kiggede op og ned af mig. Jeg blev meget overrasket over teksten. Jeg troede, jeg var tykhudet nok til at ignorere opmærksomheden. Mit fly videre var ved at flyve, så jeg skyndte mig gennem terminalen for at checke ind. Da jeg trak kufferten gemmen terminalen, vendte jeg mig om og kiggede på de forbipasserende folk, og de kiggede meget anderledes på mig"

LÆS OGSÅ: Ni-årig stak af hjemmefra - fløj til Vegas uden billet

En talsmand fra Jetstar beklager den uheldige hændelse.

- Vi tager denne sag meget alvorligt, og vi har kontaktet passageren for at undskylde for de gener, det måtte have medført. Vi vil gennemføre en grundig undersøgelse af hændelsen, siger talsmanden fra Jetstar til Metro.uk.  

SE BILLEDET AF KUFFERTEN HER: