Vanvidsfoto: Forældre lader baby kravle langs berygtet klippekant

Ville du lade dit barn kravle rundt her? 

Stedet er fjeldplateauet Prædikestolen nær Stavanger i Norge - et yndet turistmål på grund af de smukke klipper og den fantastiske udsigt. Men det er også et farligt sted, der troner hele 604 meter over havets overflade.

Da norske Fred Sirevåg i lørdags var med sin datter på vandretur her, så de en person sætte et spædbarn fra sig ved klippens kant. Det skriver vg.no.

Læs også: "Monster-mor": Efterlod baby til at sulte ihjel, mens hun tog på to ugers ferie

- Først blev jeg positivt overrasket og tænkte, at det var fedt gjort at tage barnet med sig op. Men så gik den ene voksne derfra og lagde barnet fra sig lige ved kanten, mens de andre begyndte at fotografere, fortæller Fred Sirevåg.

- Jeg bliver jo lidt provokeret. Det, at voksne går til kanten for at kigge ned, kan de gøre, som de vil, men når man lægger en lille baby ved kanten, må jeg sige, at det er meget uansvarligt, fortsætter han.

Læs også: Vil du gifte dig med min far? Mand frier med hjælp fra nyfødt søn

Han tog et billede af situationen, som stod på mellem et og to minutter.

Stavanger Turistforening er kede af hændelsen. Her synes man, at billedet ser uhyggeligt ud.

Hvem familien med spædbarnet er, vides ikke.

Dagens Gossip