Web-tv: Billige smartphones kan være for billige

Skrevet af Mere mobil

21/01/2014

Dagens topnyheder

Mobilproducenterne har fokus på, at der skal være telefoner tilgængelige i alle prissegmenter, så alle kan få en smartphone i lommen. Uheldigvis ender mange mobilkøbere med at erhverve sig en lavpristelefon, der yder alt for dårligt.

Resultatet er en dårlig førstegangsoplevelse med smartphones og de muligheder, at disse enheder trods alt giver.

Hvad værre for den enkelte producent er, at en køber kan associere en dårlig oplevelse omkring et enkelt-produkt, med producentens andre produkter. Måske vender kunden ryggen til et pågældende brand, og køber en mobil fra en af konkurrenterne.

Sony har taget konsekvensen og meldt ud, at de ikke længere vil satse på de helt billige telefoner. Nu er kravet, at et produkt blandt andet skal have en rimelig skærm.

- Vi er ret fokuseret på, at det skal være en god oplevelse for brugerne. Det skal være en ordentlig skærm og processor. Det skal være en ordentlig brugeroplevelse, siger marketingschef Morten Johansen fra Sony Mobile Danmark.

MereMobil.dk vil senere teste produkterne, og bedømme hvorvidt de kan leve op til de krav Sony selv har meldt ud.

Sony har i februar Xperia Z1 Compact på vej i handlen i Danmark. Denne high-end telefon er prissat lige under 4.000 kroner uden abonnement. Z1 Compact har 4.3 tommer skærm og skal, ifølge Sony, indfange iPhone-brugere, som vil have et high-end produkt, men ikke ønsker at gå rundt med en kæmpe-skærm.

Se videoen nedenunder...