Flertal: Politikere skal på pension med 45.000 kroner om måneden - fem år før alle andre

Foto: Polfoto

Et flertal vil gøre det muligt for folketingspolitikere at hænge arbejdstøjet på knagen fem år før almindelige lønmodtagere. Enhedslisten kalder ordningen ‘grotesk’.

Pensionsalderen bliver debatteret heftigt for tiden, efter at regeringen har lovet at hæve pensionsalderen - for vi bliver jo ældre og ældre.

Men det samme skal tilsyneladende ikke gælde for folketingspolitikere. Et flertal i Folketinget står nemlig sammen om at ændre deres egen pensionsordning, sådan at de selv kan gå på pension fem år før almindelige lønmodtagere og stikke op mod 45.000 kroner i lommen hver måned resten af livet, skriver tv2.dk. 

Den nye pensionordning bliver bakket op af Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Socialdemokratiet og Radikale.

Læs også

63-årige Bent tvunget til at søge job - to dage inden efterløn

Men ordningen er fuldstændig ‘grotesk’, mener Enhedslisten, der nu vil kalde finansminister Kristian Jensen i samråd om ordningen. 

Partierne bag havde solgt aftalen på, at politikernes pensionsalder endelig skulle normaliseres, men i stedet vil de sætte den ned. Enhedslistens demokratiordfører Maria Reumert Gjerding er stærkt utilfreds:

- I stedet for at hæve pensionsalderen, viser det sig nu, at de har listet en ny ordning ind, som reelt betyder, at ministre og folketingspolitikere kan gå endnu tidligere på pension. Det er helt grotesk, siger hun til tv2.dk. 

Læs også

Pia Kjærsgaard: Sosu’erne fortjener flere penge i løn

Særordningen fungerer på den måde, at pensionsalderen for politikere følger pensionsalder for resten af samfundet.

Men hvis man som politiker har optjent den højeste politikerpension, kan han eller hun mod en livsvarig reduktion i pensionen, smutte fra arbejdsmarkedet fem år før tid og få op til 45.000 kroner om måneden resten af livet.

Det gælder uanset om man stadig arbejder som politiker eller har skiftet jobbet ud med et andet i det private erhvervsliv.  

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip