Thorbjørn Jagland, der mandag kommer på officielt besøg i Danmark som Europarådets generalsekretær, var i seks år formand for den norske Nobelkomité.
Her er vinderne af Nobels fredspris, mens Jagland var formand:
* 2009: USA's præsident Barack Obama
* 2010: Den kinesiske menneskerettighedsforkæmper Liu Xiaobo
* 2011: Liberias præsident Ellen Johnson Sirlea samt kvinderettighedsaktivisterne Leymah Gbowee fra Liberia og Tawakkol Karman fra Yemen
* 2012: Den Europæiske Union
* 2013: Organisationen for forbud mod kemiske våben
* 2014: Børnerettighedsaktivisterne, inderen Kailash Satyarthi og pakistaneren Malala Yousafzai
Efter et regeringsskifte i Norge blev socialdemokraten Thorbjørn Jagland sidste år afsat som formand for den norske Nobelkomité som den første siddende formand i fredsprisens over 100-årige historie.
Jagland er dog stadig menigt medlem af den norske Nobelkomité, der hvert år uddeler fredsprisen.
Kilder: Nobelkomitéen
/ritzau/