Sund morgenmad

Skrevet af webmaster

18/06/2018
Sund morgenmad
Lækker og sund morgenmad til en god start på dagen.
Morgenmad er som bekendt dagens absolut vigtigste måltid, så derfor bør du give din krop den bedste start på dagen med en af disse seks opskrifter på sund morgenmad.

Mest læste i dag

Her finder du inspiration til sund morgenmad, der er baseret på gode ingredienser og sunde råvarer. De vil med sikkerhed give en god start på dagen.

Sund morgenmad

Vi giver også 10 gode kostråd nederst i artiklen og hvorfor sunde madvarer til morgenmad, er ekstrem vigtigt.

Klassisk morgenmad der giver kroppen en super start

Madvarer

Et stykke rugbrød med en almindelig skive ost og rød peber. Hertil et hårdkogt æg, en appelsin og en kop grøn te.

Effekt

Sund morgenmad der indeholder godt med protein og langsomme kulhydrater, så din hjerne bliver kickstartet med en mindre dosis koffein fra den grønne te. Du får en kost, der indeholder ingredienser for hver af de tre hovedgrupper af madvarer, der bør indgå i et sundt morgenmåltid.

Styrk hukommelse og koncentration

Madvarer

Yoghurt (magert) med mysli, nødder og bær - f.eks. hindbær eller blåbær. Drik et stort glas vand, lige inden du starter med at spise morgenmaden.

Effekt

Du sikrer en optimal væskebalance ved at drikke et stort glas vand lige du spiser morgenmad. Feks A38 yoghurt indeholder levende mælkesyrebakterier, som giver dig balance i maven og giver samtidig hjernen ro til arbejde. Din krop får vigtige vitaminer og mineraler med nødderne og især blåbær indeholder bioaktive stoffer, der styrker hjernen og  stimulerer hjernens naturlige funktioner.

Motionsklar fra morgenstunden

Madvarer

En mager mælke-smoothie med banan, blandede bær og en lille kop kaffe koffein eller te til at slutte af på.

Effekt

Denne type motionsmorgenmad tømmes hurtigt fra mavesækken og kickstarter energiniveauet via koffeinen samt et boost af blodsukkeret. Så du er klar til at dyrke motion kort tid efter morgenmaden. Du får den nødvendige mængde protein i mælken, der sikrer, at du ikke ‘spise’ af dine muskler under træningen.

Til den travle kvinde

Madvarer

Almindelig havregrød, der koges op på letmælk og sammen med nødder, æble og kanel. Plus et stort glas vand til.

Effekt

Den varme havregrød er utrolig mættende. Det skyldes blandt andet, at du spiser grøden langsomt. Under kogningen bliver fibrene i selve grøden opløst, så kroppen kan optage dem fra starten af, altså i mavesækken og ikke først nede i tyndtarmen som ved rå havregryn. Nødderne tilføjer en sund potion fedt og protein, som holder dig mæt længere. Æbler har et højt indhold af frugtsukker og fibre, som sikrer dig et stabilt blodsukker de næste mange timer.

Hvad er sund morgenmad?

Sund morgenmad danner grundstenene for kroppens næringsindtag og påvirker derfor kroppens velbefindende i den rigtige retning. 

Sund kost er med til at øge din energi og styrke dit immunforsvar, da du får de rigtige næringsstoffer og byggesten din krop har brug for.

En sund og fornuftig morgenmad kan også forebygge eller reducere overvægt og andre livsstilsygdomme, som hjerte- og karsygdomme.

Lider man af diabetes, højt blodtryk eller højt indhold af fedtstoffer i blodet, så er sund morgenmad specielt vigtigt.

10 gode kostråd

  • Spis altid varieret, ikke for meget og hold dig fysisk aktiv
  • Spis forskelligt frugt og mange grøntsager
  • Spis fisk et par gange om ugen
  • Drik masser af vand
  • Vælg altid fuldkorn
  • Brug magert kød og kødpålæg
  • Brug magre mejeriprodukter
  • Hold igen med mættet fedt
  • Også mindre salt
  • Spis mindre sukker