Annies tissekone var deprimeret: Sådan gjorde hun missen glad på 20 minutter

37-årige Annie Wardle havde en trist vagina.

37-årige Annie Wardle besluttede sig for at tage drastiske midler i brug, da hun fandt ud af, at hun havde en 'deprimeret' vagina.

Når folk vælter ud af sengen om morgenen og kigger sig i spejlet, så er det langtfra alle, der er tilfredse med den reflektion, der møder dem. 

Måske er det for mange kilo på maven, hængebryster eller måske endda noget i de nedre regioner, der skuffer. 

Det mente 37-årige Annie Wardle fra Bristol i England, der som enlig kvinde uden børn var ked af sit køn og derfor besluttede at foretaget en 'opløftende' behandling, skriver Daily Mirror.

Løsningen var ikke en operation. I stedet prøvede Annie Wardle en ny behandling, der lover at stramme huden op omkring skeden på kun tyve minutter - helt uden et kirurgisk indgreb. 

- Det føles ligesom en ‘hot stone massage’, siger Annie Wardle til Mirror.

Læs også

Ung kvinde klagede over smerter: Lægerne fandt dette i hendes mave

Apparatet hedder Ultra Femme 360 og behandlingen tager kun 20 minutter pr. gang.

Under behandlingen får den kvindelige patient indført en opvarmet stav i underlivet, som bevæger sig ind og ud. Den 40 grader varme stav strammer eftersigende vævet indefra ved at få kroppen til at genskabe collagen, der gør huden mere elastisk.

Den aftagelige stav køres frem og tilbage på indersiden af skeden, så blodtilførslen i området stiger, og alle dele af hudvævet varmes op. 

Apparatet virker ved at varme huden op indefra, da det skal få hudcellerne til stramme huden op. 

Foruden at behandlingen skulle give strammere hud i skeden, så skulle den også være effektiv mod inkontinens.

For Annie Wardle gav behandlingen hende sjælefred, da hun følte sig ængstelig over sin tissekonens udseende. 

- Jeg var bekymret for huden på ydersiden, da jeg bemærkede, at huden omkring min mave ikke er den samme. Jeg var særlig bekymret i soveværelset, da jeg følte at de inderste kønslæber hang lidt udenfor, siger Annie Wardle til Daily Mirror.

Efter længere tids overvejelser besluttede hun at prøve behandlingen og blev positivt overrasket.

Læs også

Fjern rynker uden kirurgi: Nye kollagen-piller udjævner huden naturligt

- Mange kvinder kigger ikke på sig selv dernede, men jeg lægger mere mærke til det. Jeg går med g-strenge og oplever mere friktion, siger hun til avisen.

Behandlingen koster 10.000 kroner og foregår over tre eller fire gange i en periode over ti dage. 

- Det kan gøres i frokostpausen og det er ekstremt effektivt og giver fantastiske resultater, siger Sherif Wakil, der er læge og specialist på den britiske Harley Street Clinic, der tilbyder den nye behandling til kvinders underliv.  

- Jeg vil ikke have, at folk tror at det kun har noget med sex at gøre. Mange kvinder undgår situationer, hvor de ikke kan gå på toilettet, men på tyve minutter kan man ændre sit liv fuldstændig, siger Sherif Wakil til Daily Mirror. 

Bekymrede forskere: Ny advarsel til alle, der ryger e-cigaretter

Dagens Gossip

Dagens TV