Bizar dille spreder sig blandt unge kvinder: 'Farligt hvis det gøres forkert'

Skrevet af Nils Würtzenfeld

23/05/2017
Foto: Instagram
Foto: Instagram
En ny kropstrend blandt unge kvinder vækker både undren og gys på de sociale medier .

Mest læste i dag

Hos trænings- og sundhedsfanatikere verden over opstår der konstant nye kropsdiller, som aktørerne gladeligt kaster sig over og deler på sociale medier så som Instagram og Facebook.

Seneste eksempel skal findes i yoga-verdenen og er kommet frem, efter adskillige udøvere har lagt videoer og billeder af sig selv på Instagram, hvor de trækker deres maver ind og samtidig 'ruller' med den. Det skriver Nypost.com.

Resultatet ser mildest talt både skørt og skræmmende ud, og derfor har den nye kropsøvelse da også hurtigt fået navnet ’alien yoga’, efter den umenneskelige positur, som maven udstilles i.

Men selvom dillen er ny, så har metoden faktisk eksisteret i århundrede.

Den er nemlig kendte som ’Nauli’, og ifølge yoga-kendere skulle øvelsen være ganske sund, da den eftersigende ’renser’ fordøjelsessystemet.

Det sker ved, at man – ved at rulle med maven – ’masserer’ de indre fordøjelsesorganer ved hjælp af de cirkulær bevægelser, som man foretager.

Metoden skulle eftersigende kræve en del øvelse, men det hævdes, at alle – uanset køn og alder - kan mestre Nauli, hvis man tager sig tid.

For at foretaget øvelsen kræver det, at man først kan tømme sine lunger for luft og derefter trække sin mave op under brystkassen. Herefter skubber man mavemusklerne frem, hvilket gentagende gange vil forårsage massagen af de indre organer.

Flere steder på nettet frarådes det dog at kaste sig ud i den populære øvelse, med mindre man først har konsulteret en erfaren yogalærer.

Det skyldes, at man kan opleve ubehag og smerter i maveregionen, hvis øvelsen foretages forkert.

Det har dog ikke afholdt adskillige unge yogaentusiaster fra at kaste sig over den nye dille og efterfølgende lægge billeder at deres ’alien’-mave på nettet.

Flere mænd er endda også sprunget med på dillen, som optræder mange steder på nettet med hashtagget #nauli