Bliver du rød i hovedet, når du drikker alkohol? Så har du øget risiko for denne lidelse

Skrevet af Marie Vang

16/01/2018
Det kan være farligt at blive rød i kinderne ved indtagelse af alkohol.
Det kan være farligt at blive rød i kinderne ved indtagelse af alkohol.
Oplever du ofte at blive rød i hovedet, når du drikker alkohol, så tyder meget på, at du har øget risiko for forhøjet blodtryk.

Mest læste i dag

Mens nogle kan drikke et glas rødvin eller en øl uden at få rødmossede kinder, oplever andre at blive godt røde i ansigtet.

Udover at det er en irriterende ting af blive rød i ansigtet, så er det desværre også et tegn på en mere alvorlig lidelse.

Set skriver prevention.com ifølge Søndags Avisen.

Ny forskning fra Chungnam National University i Sydkorea viser nemlig, at røde kinder primært rammer folk med risiko for forhøjet blodtryk.

Forskerne, der har indsamlet data fra 1700 testpersoner, fandt således ud af, at de personer, der fik røde kinder ved indtagelse af alkohol, havde op til 2,27 gange højere risiko for at få forhøjet blodtryk, end dem der ikke blev røde i ansigtet.

Det er i forvejen kendt, at alkohol forårsager en midlertidig stigning i blodtrykket. Det sker for alle, der indtager væsken.

Inde i kroppen omdannes alkoholen til stoffet acetaldehyd, som får blodårene til at udvide sig og kroppen til at slappe af, hvilket giver et dyk i blodtrykket.

Når alkoholen igen er ude af systemet, arbejder kroppen ihærdigt for at få blodtrykket op igen, hvilket kan betyde, at blodtrykket herefter bliver højere end normalt.

Hvis din krop har svært ved at nedbryde acetaldehyden, vil du opleve varme og rødmossede kinder.

- Derfor er risikoen for forhøjet blodtryk højere hos den gruppe, hvor acetaldehyden ikke bliver nedbrudt i kroppen, forklarer Jong-Sung Kim, der er læge og forfatter til undersøgelsen.

Det er primært rødvin og mørk spiritus, som giver rødmen, men alle typer alkohol kan udløse den røde farve i huden.

Især kvinder mellem 30-60 år kan have svært ved at nedbryde stoffet acetaldehyd.

Læs også: Den ultimative forkælelse: Nu kan du tage i gin-spa