Studiet, der blev præsenteret i weekenden, er et samarbejde mellem HovedOrtoCentret på Rigshospitalet, Den Præhospitale Virksomhed i Region Hovedstaden og Cardiologisk afdeling på Gentofte hospital, som har undersøgt 521 hjertestop fra 2011 til 2013.
De viser, at brugen af hjertestartere registreret i det danske hjertestarternetværk er forbundet med en øget overlevelseschance for patienter med pludseligt hjertestop, fortæller læge Marianne Agerskov, der har stået i spidsen for studiet.
Hver anden patient, der fik påsat en hjertestarter, før ambulancen ankom, overlevede, mens det samme kun var tilfældet for knap hver femte af dem, der ikke fik.
Læs også: Dit håndtryk kan afsløre risikoen for hjertestop og hjerneblødninger
Men på trods af de gode resultater bliver de offentligt tilgængelige hjertestartere ikke brugt særlig tit.
I kun 20 af de 521 tilfælde fik patienten hjælp af en hjertestarter, inden ambulancen kom. De overraskende få tilfælde kan ifølge Marianne Agerskov skyldes, at folk ikke ved, hvordan de skal reagere, når de ser en person falde om.
- Det kan være svært for almindelige mennesker at finde ud af, at der ér tale om hjertestop. Dernæst opstår tvivl om, hvor og hvordan man finder en hjertestarter. Hvis man er alene med hjertestoppatienten, er det desuden ikke muligt at forlade vedkommende for at løbe efter en hjertestarter, da man i stedet skal koncentrere sig om at give hjertemassage, siger hun.
Det er lovpligtigt for offentlige bygninger at have en hjertestarter, mens firmaer kan opsætte og registrere én frivilligt. På hjertestarter.dk kan man se et kort over alle registrerede hjertestartere med en nøjagtig beskrivelse af placeringen.
- Men det giver desværre knap så god mening, hvis hjertestarteren er inde i en lukket privat bygning, hvis man er vidne til et hjertestop klokken 12 om natten, siger Marianne Agerskov.
Læs også: Teenager drak ti jägerbombs og fik hjertestop tre gange
I de 20 tilfælde hvor en hjertestarter var i brug, var kun seks blevet henvist til den af vagtcentralen.
- Men det er ikke nødvendigvis en fejl fra vagtcentralens side. Først skal de sammen finde ud af, om der ér tale om et hjertestop, og hvis vidnet er i panik, kan det være svært. Dernæst skal førstehjælperen give hjertemassage, og så er ambulancen forhåbentligt nået frem i mellemtiden, siger Marianne Agerskov og understreger, at vagtcentralen guider hjælperen igennem hele processen skridt for skridt.
Det samme gør sig gældende for den automatiske hjertestarter.
- Man kan aldrig gøre skade på en person ved at bruge en hjertestarter forkert. Den registrerer selv, om det er muligt at sætte hjertet igang, siger hun og slår fast:
- Det eneste, der er forkert er, hvis man ikke bruger den.
Læs også: Mand fik hjertestop under forskningsforsøg i Randers
De seneste år er der kommet øget fokus på hjertestartere og de gode chancer for at overleve hjertestop i Danmark.
I 2005 blev det lovpligtigt for de danske folkeskoler at undervise elever i livreddende førstehjælp, ligesom danskere der tager kørekort bl.a. lærer at give hjertemassage,
Men mange voksne, der ikke har været igennem disse forløb på f.eks. arbejdspladsen eller i idrætsforeningen ved ikke, hvad de skal gøre i en kritisk situation.
Marianne Agerskov håber, at studiet kan bruges til fremadrettet at øge fokus på info, oplysning og uddannelse og øge indsatsen hos vagtcentralen.
Hjertestop er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Ifølge TrygFonden får omkring 3500 hjertestop uden for hospital hvert år..
Chancen for overlevelse falder med 10-12 pct. for hvert minut, der går, oplyser Marianne Agerskov.
Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:
