Familiefar gik til frisøren - 3 dage senere kæmpede han for sit liv på intensiv

Skrevet af Emil Ryttergaard

06/09/2017
En 45-årig mand måtte kæmpe for sit liv på hospitalet efter et helt almindeligt besøg hos frisøren.

Dagens topnyheder

En gang imellem kan man komme grueligt galt afsted, når man mindst venter det.

Hvad enten man kører galt i trafikken eller snubler og vælter omkuld derhjemme, så kan man pludselig komme rigtig slemt til skade.

Det var netop det, der skete for Dave Tyler, da den 45-årige britiske familiefar skulle et smut til frisøren i 2011. For efter besøget i salonen endte faderen med at være indlagt på intensivafdelingen på hospitalet, skriver Mirror.

Dave Tyler fra den britiske by Hove fik et pludseligt slagtilfælde og kollapsede på åben gade tre dage efter frisørbesøget, men det var hverken kemikalierne eller en vildfaren saks, der var årsag til ulykken. 

Det skete i stedet, da den midaldrende far skulle bøje nakken bagover og have vasket hår hos frisøren. Her havde kanten fra hårvasken klemt blodomløbet i hans nakke, og tre dage efter sit besøg hos frisøren, mistede han al følelse i højre side af kroppen og kollapsede.

Da Dave Tyler vågnede på hospitalet, kunne lægerne fortælle ham, at han havde fået et slagtilfælde.

Lægerne kunne sagtens genkende den situation, som Dave Tyler beskrev hos frisøren, og de havde set andre få klemt blodårene i nakken, og der er sågar et navn for lidelsen, der kaldes 'beauty salon stroke syndrom', oversat skønhedssalon-slagtilfælde syndrom. 

I dag, fem år senere, kan faderen ikke længere køre bil, gå uden en stok og har konstante smerter i kroppen. 

- Jeg kan huske, at jeg på tidspunktet ikke følte mig anderledes, siger Dave Tyler til Mirror.

Først tre dage senere blev den 45-årige far ramt af slagtilfældet, der kom med fuld kraft. 

- Jeg skulle til London til et forretningsmøde, og jeg havde en vanvittig hovedpine. På vejen derhen følte jeg, at jeg var ved at blive syg, men jeg vidste ikke, hvad det var. Da jeg ankom, begyndte kroppen at blive følelsesløs, og hurtigt mistede jeg både synet og og jeg kunne ikke længere gå, siger Dave Tyler til avisen.

Dave Tyler var indlagt i tre måneder og skulle genoptræne sin krop i seks måneder efter hændelsen. 

- Det var meget skræmmende, jeg forbinder jo slagtilfælde med ældre mennesker, siger Dave Tyler til Daily Mirror. 

Siden har Dave Tyler trukket frisørsalonen i retten, hvor han blev tildelt 800.000 kroner i erstatning i december sidste år. 

Nu vil han arbejde for, at andre mennesker kender risikoen ved at sætte sig til rette i frisørstolen.

- Jeg fortsætter mit liv som altid, men det har haft stor betydning for mig. Jeg er ikke den eneste, det er også sket for en kvinde i Hertfordshire og en anden i San Diego. Sagsanlægget var ikke for pengenes skyld, men for at skabe større opmærksomhed om dette problem, siger faderen til Mirror.

Thomas undrede sig over skrabende lyd under bilen: Blev helt paf da han stoppede og kiggede bag dækket