Læger advarer: Dette ene tegn på en hjerneblødning kan være livsfarligt at ignorere

Skrevet af Emil Ryttergaard

26/04/2017
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En hjerneblødning kan komme som et lyn fra en klar himmel, og mange når aldrig at opdage det, inden det er for sent. Der er især et symptom, du aldrig må ignorere.

Dagens topnyheder

Det er en hovedpine, der er så smertefuld, at du aldrig har oplevet noget lignende. 

Selv hvis man tit har hovedpine eller måske lider af migræne, så vil man opleve en stor forskel, når man rammes af en hjerneblødning - smerten kan ikke sammenlignes.

En amerikansk neurolog advarer om et livsfarligt symptom på en hjerneblødning, efter at den 42-årige amerikanske kvinde Lee Broadway døde tidligere denne måned - blot to dage efter at hun havde sit livs værste hovedpine, skriver People.

Selvom Lee Broadway havde det godt ved indlæggelsen, forværrede hendes situation sig efter kort tid, og hun døde 3. april. To dage efter sin indlæggelse på hospitalet med en hjerneblødning.

Lee Broadway fortalte sin mand og siden lægerne, at hun havde fået en helt unaturlig, smertefuld hovedpine, og det hjalp lægerne med at stille den livsfarlige diagnose. 

- Det er en meget, meget smertefuld hovedpine, som er helt ulig alle andre. Folk med kraftig migræne, der har fået en blodprop i hjernen, siger at det uden sammenligning er den værste hovedpine nogensinde, siger læge Howard A. Riina, der er professor i neurologi ved New York University, til People. 

Han mener, at de almindelige rutiner, der kan afhjælpe folk der lider af migræne, såsom at sidde i et mørkt rum eller tage piller, ikke hjælper, hvis det er en hjerneblødning.

- Det er ikke ualmindeligt, at folk der i mange år har haft migræne møder op på skadestuen og fortæller, at de har fået en hovedpine, der har ramt dem som et lyn og tvunget dem i knæ af smerte, siger Howard A. Riina til People. 

Der er i øvrigt stor forskel på en hjerneblødning og en blodprop i hjernen, da cirka fem til ti procent af alle mennesker kan have bittesmå blødninger i hjernen uden at være nævneværdigt påvirket af dem. 

En blodprop i hjernen er derimod en alvorlig og akut lidelse, der kan medføre alvorlig hjerneskade og lammelser med svær genoptræning til følge. 

Men hjerneblødninger er markant sværere at behandle akut, da det ikke altid er muligt for lægerne at stoppe en blødning i hjernen i tide, og derfor opfordrer den frivillige organisation Hjernesagen, at man er bevidst om symptomerne

Blødning i hjernen rammer overvejende aldersgruppen over 65 år i Danmark. Omkring 1.900 danskere får en hjerneblødning hvert år. 

Er man i tvivl om, om man kan være i risikozonen, bør man opsøge sin egen læge og få rådgivning. 

Læs også om, hvad et opsigtsvækkende studie siger om lightsodavand. Forskere fulgte folk, der drak light-sodavand i 10 år: Nu afsløres de skræmmende resultater.