Mand fik sit livs forskrækkelse på toilettet: Pludselig mærkede han noget bevæge sig i bagenden

Skrevet af Henrik R

27/06/2023
Manden var ved at dø af skræk, da han sad på tønden og pludselig mærkede noget. Foto: Shutterstock
Manden var ved at dø af skræk, da han sad på tønden og pludselig mærkede noget. Foto: Shutterstock
Det var ikke en helt almindelig tur på toilettet, der ventede den unge mand.

Dagens topnyheder

Det kan være nemt at glemme, når man tager på restaurant i Danmark, hvor at der er en meget vågen fødevarekontrol.

Herhjemme er smileyordningen en nem måde at tjekke på, hvorvidt at kokken vasker hænder efter toiletbesøg eller om han bruger det meste af arbejdstiden på at slås med rotter i baglokalet.

Men sådan er det ikke i andre lande, hvor at kontrollen kan føre til nogle meget ubehagelige oplevelser hos sygehusvæsenet, hvilket en anonym mand fra den amerikanske by Fresno måtte sande, skriver NPR.

Manden havde taget på den lokale skadestue i starten af 2018, hvor lægen Kenny Banh tog imod ham. Her kunne den unge mand klage over at han havde diarre og at hans afføring var fyldt med blod. 

Men derudover studsede lægen over, at den unge mand bad om at blive behandlet for orm. Det spurgte Kenny Bahn mere ind til, da den unge mand pludselig gav ham en plastikpose i hånden.

"Jeg tog et rør fra toiletpapir ud af posen, og rundt om røret ser jeg en gigantisk, lang bændelorm," genfortæller Kenny Bahn til NPR.

Det var dette syn, der gemte sig i plastikposen. Foto: Kenny Bahn

Den anonyme og meget uheldige patient, havde siddet på toilettet, da han havde mærket ormen bevæge sig ud af hans endetarm, hvilket havde givet manden sit livs forskrækkelse.

"Han troede, at han skulle dø, og i det øjeblik tænkte han, at hans indvolde faldt ud af ham," siger Kenny Bahn.

Men manden samlede mod og tog fart om ormen, som han kunne trække hele vejen ud af sin krop, og det var en kæmpeorm, som manden havde besøg af. Bændelormen var nemlig over halvanden meter lang, da først lægen havde lagt ormen ud på hospitalets gulv.

Foto: Kenny Bahn

Det var dog stadigvæk et mysterie, hvordan at manden havde pådraget sig den ubehagelige følgesvend. Patienten havde ikke drukket forurenet vand eller været ude at rejse til fjerne lande.

Men så indrømmede han en særlig vane, han havde tillagt sig.

"Jeg elsker sashimi og spiser rå laks næsten hver dag," sagde manden til Kenny Bahn.

Foto: Shutterstock

Det er meget sjældent, at orm smitter fra den rå fisk og over i mennesker, men det er bestemt en mulighed, og den amerikanske sundhedsmyndighed Centers for Disease Control havde i en undersøgelse fra 2017 påvist, at rå laks kan indeholde en japansk udgave af den ubehagelige parasit, der gemmer sig helt inde i fiskens muskler, og som først dør, når fisken bliver stegt eller frosset.

For det meste er bændelorm også ganske ukompliceret hos mennesker, men i sjældne tilfælde kan ormen føre til vitaminmangel, forstoppelse eller problemer med galdeblæren.

Den unge mand fik dog en ormekur, præcis samme type, der bruges mod hunde, hvorefter parasitten forsvandt. Det samme gjorde hans forkærlighed til rå fisk, siger Kenny Bahn.