Prutter: 7 overraskende og gavnlige fordele ved at slippe en vind

Skrevet af Emil Ryttergaard

29/03/2017
Foto: arkivfoto
Foto: arkivfoto
Det kan være pinligt og lugter ikke altid lige rart, men faktisk så er der flere fordele ved at slippe en vind i ny og næ.

Mest læste i dag

Det kan ske alle steder. Under dynen med en ny kæreste, i sofaen med konen eller når man er på indkøb i Netto. 

Man kan med lethed komme til at slippe en lille vind, og selvom det hverken er særlig sexet eller skønt, så sker det for alle. 

Faktisk bør du ikke være helt så pinlig berørt over dine prutter, da de faktisk kan være meget gavnlige for dit helbred, skriver littlethings.com.

1. Det hjælper mod en oppustet mave

Efter et stort og lækkert måltid mad kan man godt føle sig lidt oppustet og føle at ens mave er spilet helt ud.

Ved at lave et ordentlig kanonslag i underbukserne, for du lukket luften ud af din oppustede mave. Oppustethed kan også skyldes, at man har meget vand i kroppen, men ved at slå en ordentlig brandskid afhjælper du straks ubehag. 

2. Det er godt for dit tarmsystem

Du må ikke holde på det. Hverken afføring eller prutter har godt af at blive holdt inden i kroppen, men skal ud, når det er muligt. 

Du må selvfølgelig gerne holde en prut inde, når du sidder til forældremødet i børnehaven eller til MUS-samtale med chefen, men derudover bør du afhjælpe dit tarmsystem ved at slå en prut, når du har et øjeblik for dig selv i ny og næ. 

3. Dine prutter kan advare om mere alvorlige lidelser 

Hvis dine prutter pludselig bliver mange flere, lugter ekstremt eller gør ondt, så kan det være en måde, hvor kroppen advarer dig om at gå til lægen. 

Det kan være at du ikke kan tåle mælkeprodukter og er laktoseintolerant, men det kan også være et tidligt tegn på tarmkræft, så hellere et ekstra besøg hos lægen, end en alvorlig sygdom. 

4. Lugten af dine prutter er sund

Det lyder som en røverhistorie, men faktisk har forskere fundet ud af, at et af duftstofferne i prutter faktisk er godt for dine cellers udvikling. 

Det er svovlbrinten i dine prutter, der får tarmluften til at lugte af rådne æg, der faktisk er god for dig i små doser, da forskere mener, at det kan beskytte cellerne mod hjertetilfælde, åreforkalkning og andre hjertesygdomme. 

Så snus du bare godt ind, næste gang du buldrer under dynen. 

5. Det hjælper dig til at variere kosten

Dine prutter kan også fungere som instrumentbrættet i bilen og dermed informere dig, om der skal mere olie eller benzin i motoren. 

Hvis du sjældent prutter, så skal der flere fibre i kosten, hvor du bør spise flere havregryn, bønner eller kål. 

Har du derimod fået for meget rødt kød, lugter dine prutter slet, slet ikke godt, og derfor er det tegn om at holde igen med bøfferne og slagterens tatar. 

6. Det holder bakterierne i tarmene sunde

Så simpelt er det, da de fødevarer der er bedst at indtage skaber mere gas i tarmene. Det er også derfor, at blomkål, hvidkål og rosenkål går direkte i tarmene og skaber en ordentlig omgang fims. 

Kålsorterne kickstarter nemlig bakterierne i tarmene, hvilket hjælper fordøjelsen og det medfører altså prutter. 

7. Du bliver i bedre humør

Ja, okay, hvis du slår en stor skid i kopirummet i det øjeblik chefen åbner døren, så er det pinligt. Men får du sneget ind stor prut ud af buksebenet nede i frugt- og grøntafdelingen i Bilka, så er det en stor lettelse. 

Måske fordi at du har holdt på den eller måske fordi at du var oppustet. Uanset hvad, så stiger humøret automatisk, når trykket på tarmene lettes lidt. 

Hvor godt det end er at fise lidt, så skal du ikke gøre det under sex, og slet ikke samtidig med at du siger en af disse 20 ting til din partner i sengen. 

Dagens mest sete videoer:

Mor kalder billederne for uskyldige, men folk er ikke enige: 'Det ligner incest’

Han vil tage en selfie - men se nu hvem som smyger sig op bagom hans ryg

Grinende kvinde pløjer gennem fugleflok: 'Hvorfor flyttede de sig ikke bare'