Syg mor beder om hjælp, da hun ikke selv kan amme - får dette overraskende svar

Skrevet af Marie Milling

422 uger siden

|

11/04/2016
Ronja blev akut syg og kunne ikke længere amme sin 11 måneder gamle søn og søgte derfor på nettet efter hjælp. Hun havde ikke regnet med at få det svar, hun fik…

Dagens topnyheder

Historien er lidt af en ener og fortæller noget om, at verdenen trods alt også er et sted fyldt med godhed.

Ronja Wiedenbeck er fra Cornwall i Storbritanien, og hun fik akut stærke mavesmerter og måtte indlægges på hospitalet.

Her gav personalet hende morfin for at lindre, men så opstod problemet.

Wiedenbeck havde nemlig ammet sin søn, siden han blev født, og 11 måneder gamle Rio ville ikke tage imod flaske og var endnu ikke vænnet til fast føde.

Den 26-årige mor tyede derfor til internettet for at finde en løsning på problemet.

Læs også: Ekstremt sjælden graviditet: Sker kun én ud af 67 millioner gange

Hun skrev om sin sag i en gruppe for ammende mødre, og svaret, hun fik, var mildest talt overvældende.

Ikke alene mødte en kvinde op, som gerne ville amme den lille dreng allerede en time efter Wiedenbeck havde bedt om hjælp.

Widenbeck modtog også beskeder fra over 1000 kvinder, som gerne ville hjælpe ved at amme hendes søn.

Moren blev meget rørt af de mange venlige fremmede, og efter hun kom hjem fra hospitalet, hjalp fem forskellige kvinder hende med at amme hendes søn Rio.

- Da han skulle ammes af den første kvinde, kiggede han over på mig, næsten som om han spurgte om lov, og det fyldte mit hjerte med glæde og lettelse, siger hun til det engelske medie The Sun.

Hun er meget rørt over, alle de kvinder, som meldte sig for at hjælpe, og hun føler, at nu kan Rio blive ved med at amme og på en naturlig måde gå videre til fast føde.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: