Dette fund i hvalens mavesæk forbløffer forskere: ‘Noget vi ikke har set før’

Skrevet af Emil Ryttergaard

357 uger siden

|

14/07/2017
Foto: Runde Miljøcenter
Foto: Runde Miljøcenter
Videnskabsmænd er blevet forbløffet over fundet i den obducerede hvals mavesæk. ‘Der var tusindsvis af næb i mavesækken’.

Dagens topnyheder

Naturen er fyldt med mysterier, som ikke altid kommer op til overfladen. Hvad der eksempelvis gemmer sig på bunden af verdens havene er eksempelvis langt fra kortlagt. 

Og det var netop fra havets dyb, at norske forskere fandt en ny stor overraskelse i mavesækken på en 7,5 meter lang næbhval, der var strandet og afgået ved døden tæt ved den lille ø Runde, ved den norske kystlinje. 

For da forskeren obducerede hvalen, gemte der sig et dybt mærkværdigt fund i dyrets mavesæk, skriver dagbladet.no

- Maven var fuld af næb fra blæksprutter. Vi taler tusindvis af næb. Det var meget uventet, og noget som vi ikke har set før, siger havbiolog Nils-Roar Hareide til avisen. 

I hvalens mave gemte der sig tusindvis af næb - fra blæksprutter. Foto: Runde Miljøcenter

Havbiologer er her i gang med at obducere hvalen. Foto: Runde Miljøcenter

Hvalens kost består i høj grad af blæksprutter, der som et bløddyr er let at fordøje for hvalen. 

Men inde bag tentaklerne sidder blækspruttens mund, der er omkranset af et næb, fuldstændig ligesom næbet på en papegøje. Og i modsætning til resten af blæksprutten, så er næbbet faktisk et af naturens allerhårdeste biologiske materialer, har forskere fra University of California fundet ud af. 

- På en eller anden måde har hvalen ikke kunnet finde ud af at komme af med disse næb, siger Nils-Roar Hareide til dagbladet.no. 

Forskerne havde en stor forventning om, at hvalen i stedet ville være død af plastik i mavesækken, som forskerne i højere grad finder mere af. 

Foto: Runde Miljøcenter

- Plast i havet er et kolossalt problem, og dets omfang er meget større, end alle - inklusiv mig selv - havde forventet, siger Nils-Roar Hareide til avisen, der bliver bakket op af sin kollega:  

- Plasten i hvalens mave har ikke forårsaget dens død, men at denne hval også havde plast i maven, siger noget om, hvor utroligt store plastikmængder, der er i havet, siger havbiolog Christoph Noever til Dagbladet. 

Nu vil biologerne sende prøver fra hvalens tarme til undersøgelse i Bergen, hvor de skal undersøge dødsårsagen nærmere, og samtidig skal der tælles, præcis hvor mange blækspruttenæb, der gemte sig i hvalens mave. 

36-årig mand forvist til sofaen efter vildt skænderi: Da konen træder ind i stuen næste morgen, bliver hun rædselsslagen.