Emma blev undfanget i 1992 - men hun er først blevet født nu

Skrevet af Kasper Rasmussen

21/12/2017
Emma Wren Gibson blev født den 25. november 2017, hun blev dog undfanget 25 år tidligere.
Emma Wren Gibson blev født den 25. november 2017, hun blev dog undfanget 25 år tidligere.
Emma Wren Gibson blev undfanget for 25 år siden, men blev først født i sidste måned.

Dagens topnyheder

Den nyfødte amerikanske pige Emma Wren Gibson blev undfanget tilbage i 1992, samme år som Danmark vandt EM i fodbold. Men den lille pige blev først født i sidste måned. 

Dermed er pigen i princippet nogenlunde jævnaldrende med sin 26-årige mor Tina Gibson fra Tennessee. 

Det skriver CNN

Emma Wren Gibson blev undfanget i 1992, hvor hendes foster blev frosset ned. Først 25 år senere i marts 2017 blev det tøet op igen og sat ind i Tina Gibsons livmoder. 

- Er du klar over, at jeg kun er 25? Dette foster og jeg kunne have været bedste venner, siger Tina Gibson til CNN. 

Det er første gang, at et foster har været nedfrosset så længe og efterfølgende skabt et barn, og derfor er nyheden om Emma Wren Gibsons fødsel gået verden rundt.

LÆS OGSÅ: De to historiske værtshuse Hviids Vinstue og Skindbuksen i Indre By bliver reddet

Men moderen tænker ikke så meget over, at hendes fødsel er lidt af et medicinsk mirakel, bare hun har det godt.  

- Jeg ville bare have en baby. Jeg er ligeglad med, om det er en verdensrekord eller ej, fortæller hun. 

Hendes mand Benjamin Gibson lider af en sygdom, kaldet cystisk fibrose, der har medført infertilitet. Derfor var parret allerede da de blev gift for syv år siden klar over, at de ikke kunne få børn på normal vis.

Selv om Benjamin Gibson ikke genetisk er far til Emma Wren Gibson, føler han alligevel, at hun er hans.

- Så snart hun kom ud, blev jeg forelsket i hende,« fortæller den nybagte 33-årige far. 

Den tidligere verdensrekord for ældste nedfrosne foster var 20 år, skriver CNN.

Tyve bryder ind i fyrværkeri-containere fire gange - de havde bare overset vigtig detalje