Nicolai Haugsted
Borgmesteren i Nuuk kommer med bekymrende udtalelse.
Grønland har i de seneste måneder stået i centrum for international opmærksomhed, efter udmeldinger fra USA’s præsident Donald Trump om interesse i øen.
Situationen har sat tydelige spor i befolkningen, fortæller borgmesteren i hovedstaden Nuuk.
Under et topmøde i Oslo beskriver Avaaraq Olsen overfor Dagbladet en periode præget af usikkerhed og bekymring.
Frygt for noget større
Interessen fra USA blev ikke kun opfattet som politisk retorik.
“Det føles frygteligt. Det føles forfærdeligt, især når det er USA. De har altid været ‘the good guys’.”
Udtalelserne faldt i en periode, hvor der blev talt åbent om muligheden for, at USA kunne forsøge at sikre sig kontrol over Grønland – også med militære midler.
Olsen fortæller, at mange begyndte at overveje, hvor forberedt samfundet egentlig er, og om der er tillid til, at andre lande vil træde til i en presset situation. Særligt oplevelsen af at stå uden egen militær kapacitet gjorde indtryk.
Frygten var bredt forankret i befolkningen og gjaldt både børn og voksne.
Reaktioner fra udlandet fik dog betydning.
“Det gik noget tid, før de første solidaritetserklæringer kom, men da de kom, gav det en stor tryghedsfølelse for folk. Bare det, at nogen siger: Vi ser jer, vi hører jer, vi er på jeres side, vi vil hjælpe jer.”
Ifølge borgmesteren har især de nordiske lande markeret sig med støtte, hvilket har styrket oplevelsen af ikke at stå alene.
Selvom det internationale fokus midlertidigt har flyttet sig, lever oplevelsen videre.
“Folk taler stadig om det. Børnene spørger stadig: Er USA stadig ude efter Grønland? Der er også meget arbejde i gang, men hverdagen fortsætter, mens presset er der.”
