Gravid kvinde var ude at flyve med sin mand - men da hun kiggede på ham, var han død

Skrevet af Mathias Busekist

18/04/2024
Foto: Shutterstock
Han blev erklæret død på flyet.

Dagens topnyheder

Giuseppe, en mand, som snart skulle være far, mistede livet under sin hjemrejse fra Torino i Italien.

Ifølge Mirror sad han forrest i flyet, mens han kone, Federica Marrella sad bagerst, hvilket skete, fordi der var knas med sædefordelingen.

Ikke mere end 15 minutter senere måtte RyanAir meddele, at flyet vendte om, fordi man nu var blevet vidne til en chokerende nødsituation.

Indledningsvist havde Federica ingen anelse om, hvad der var sket, men da hun så sin mand, vidste hun, hvad der var sket.

Hun så sin mand ude at bevidsthed og i gang med at få hjertemassage af to læger, som var ombord.

Besætningen forsøgte også at genoplive ham ved hjælp af en defibrillator, men uden held.

Da flyet atter ramte lufthavnen klokken 11.35, stod et akutberedskab klar til at rykke ombord for at udføre yderligere behandling - men hans liv stod ikke til at redde.

Da Federica, som er gravid i femte måned, indså, hvad der var sket med hendes mand, brød hun sammen og måtte køres på hospitalet.

Parret var gået ombord på flyet for at besøge familie, før katastrofen indtraf.

Desværre er det et forfærdeligt tilfælde, som ikke står alene.

Tilbage i januar måtte et andet Ryanair-fly nødlande, efter en britisk passager pludselig døde om bord.

Passagererne var forfærdede, da de så manden modtage hjertemassage, før han blev erklæret død.

Den foruroligende hændelse siges at have fået en person til at besvime på grund af stress.