Hør det utrolige alarmopkald: Nyfødt pige fundet nøgen i rygsæk foran supermarked

Skrevet af Kristine Bugbee

11/06/2017
Den lille pige blev efterladt i en indkøbsvogn. Foto: Tempe Police
Den lille pige blev efterladt i en indkøbsvogn. Foto: Tempe Police
Et nyfødt spædbarn blev i sidste uge fundet af en tilfældig kunde foran et supermarked i den amerikanske delstat Arizona. Hun var nøgen og lå i en rygsæk, som var lagt ned i en indkøbsvogn.

Dagens topnyheder

En lille pige har fået en ualmindelig barsk start på livet.

Hun blev fundet af en kunde på en parkeringsplads foran supermarkedet Food City i byen Tempe, hvor hun var blevet efterladt nøgen i en rygsæk, som var lagt ned i en indkøbsvogn, kort tid efter fødslen. 

Det skriver New York Post

Den hjerteskærende hændelse fandt sted søndag i sidste uge omkring klokken 20, og kunden, som fandt det lille barn, ringede straks til politiet. Hør hele opkaldet til alarmcentralen nederst i artiklen. 

Den nyfødte pige var lagt nøgen ned i en rygsæk, som har et billede af det populære boyband The Jonas Brothers på ydersiden. Det er derfor nærliggende at tro, at moderen til barnet er en meget ung kvinde. 

Den lille pige blev fundet nøgen i denne rygsæk. Foto: Tempe Police

Ifølge New York Post blev den lille pige født få timer, inden hun blev fundet i indkøbsvognen på parkeringspladsen i den sydvestlige stat Arizona.

I alarmopkaldet til politiet er det tydeligt at høre, at manden, som gjorde det sørgelige fund, er rystet over situationen. Mens barnet græder i baggrunden, fortæller han blandt andet, at pigen er nøgen og stadig har sin navlestreng siddende - og at hun er smuk. 

Han får også sagt, at han aldrig har oplevet nogen lignende, og samtidig kan man høre, hvordan han kærligt forsøger at trøste barnet. 

Politiet har givet den efterladte pige en politihunde-bamse. Foto: Tempe Police

Den lille pige blev hurtigt bragt til hospitalet og har det efter omstændighederne godt. Politiet arbejder nu på at identificere hende og hendes mor, mens hun bliver passet og plejet af myndighederne. 

Hør hele alarmopkaldet herunder.