Hund fundet uden øjne: Gik hvileløst rundt i skov

Skrevet af Emil Ryttergaard

10/04/2017
Foto: privat foto
Foto: privat foto
Lokale i den polske by Smoliny gjorde et grusomt fund, da borgere spottede en mishandlet hund, som gik hvileløst rundt i et skovområde. Hunden havde fået begge øjne stukket ud.

Dagens topnyheder

Det var et skrækkeligt syn, der ventede den polske dyrlæge Marcin Wegrzyn på jobbet forleden.

Dyrlægen blev tilkaldt, da lokale i den polske by Smoliny havde fundet en hund, der vandrede hvileløst rundt i området. 

Ved nærmere eftersyn viste det sig, at hunden havde fået begge øjne prikket ud, hvilket forklarede dens besynderlige adfærd, skriver britiske Metro

Dyrlægen behandlede hunden akut på stedet, inden han tog den med til dyrehospitalet.

Foto: privat foto

- Øjenhulerne stod helt åbne, efter nogen havde prikket hans øjne ud, siger Marcin Wegrzyn i et interview med polske nyhedsmedier.  

Dyrlægen døbte straks hunden Pirat, og den fik straks livsnødvendig pleje og kærlighed. Ved ankomsten til dyrlægeklinikken var Pirat nemlig stærkt underernæret og svag i koderne.

Næste skridt i behandlingen er, at Pirat skal have sine øjenlåg syet sammen for at undgå, at der udvikler sig infektioner eller kommer larver i fordybningerne. 

Når hunden er kommet sig, skal den have en kærlig plejefamilie, der skal holde godt øje med hunden - nu hvor den ikke selv kan se:

- Han bliver nødt til at finde et hjem, hvor de skal lærer at holde øje for ham. Han er nemlig godt på vej til at genvinde sit fulde helbred, siger Marcin Wegrzyn håbefuldt. 

Politiet er i øjeblikket ved at efterforske sagen.

En ældre kvinde i Greve fik også et kæmpe chok, da hun åbnede skraldespanden, og så hvad der gemte sig i en plastikpose