Kvinde fanget i tolden hos lufthavn: Bliver rasende, da tolder finder ‘ulovlig’ snack i hendes taske

Skrevet af Emil Ryttergaard

23/04/2018
Der ventede kvinden en fæl overraskelse, da hun landede i lufthavnen. Foto: Scanpix
Der ventede kvinden en fæl overraskelse, da hun landede i lufthavnen. Foto: Scanpix
En kvinde kan se frem til en stor bøde, da hun ikke havde helt styr på reglerne efter en lang flyvetur.

Mest læste i dag

En ferie er ikke nogen billig fornøjelse, når man skal bo på hotel, spise ud og nyde sin fritid.

Men for en kvinde skulle en ferietur til Paris blive en rigtig dyr affære, skriver New York Post. 

Den amerikanske kvinde Crystal Tadlock fra staten Colorado fik sig nemlig en rigtig grim overraskelse, da hendes taske blev udpeget til et tilfældigt kontroltjek af en tolder, da hun landede i USA efter en ferie i Frankrigs hovedstad, Paris.

For i Crystal Tadlocks taske gemte der sig nemlig et æble. Et æble som flypassageren havde fået udleveret under flyturen, og som hun havde gemt i sin taske og siden glemt alt om.

Da tolderen hev æblet ud af tasken, var æblet stadigvæk pakket ind i en lille pose med flyselskabets logo på. Crystal Tadlock spurgte derfor, om hun måtte spise æblet eller smide det ud, hvor svaret var et umiskendeligt ‘nej.’

Da tolderen gennemgik kvindens bagage fandt han en snack, der straks udløste en stor bøde. Foto: Shutterstock

- Han spurgte mig, om min tur til Frankrig havde været dyr. Jeg svarede ‘ja?,’ men forstod ikke hvorfor han spurgte. Så sagde han: ‘Den er ved at blive endnu dyrere, da jeg giver dig en bøde på 500 dollars (cirka 3.000 danske kroner, red.), siger Crystal Tadlock til Fox News.

Da den uheldige flypassager havde glemt at oplyse, at hun havde madvarer i tasken, så brød hun toldreglerne. Derfor kan hun også ende med at miste retten til at flyve internationalt ubesværet.

- Det er virkelig besynderligt, at man skal behandles som en kriminel på grund af et stykke frugt, siger Crystal Tadlock til tv-stationen, der undrer sig over, at flyselskabet ikke gjorde opmærksom på reglerne, og at tolderen ikke overvejede, at frugten kom direkte fra flyet.

I en udtalelse fra de amerikanske toldmyndigheder forlyder det, at  alle former for frugt og skal grønt fremvises i forbindelse med inspektion fra toldere.

Ellers kan man risikere en bøde på helt op til 6.000 danske kroner allerede første gang, at man tager hvilken som helt form for mad ind i landet. Crystal Tadlock har tænkt sig over anke bøden via domstolene.

Sønderjysk sommerhusejer fik et chok efter indbrud: Tørstig tyv efterlod mystisk brev