Kvinde tog på loppemarked og gjorde overraskende fund i en taske: "Nu er de mine"

Skrevet af Emil Martesen

13/04/2024
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En kvinde tog på loppemarked og gjorde et overraskende fund i en taske.

Dagens topnyheder

Loppemarkeder har fået en høj stjerne hos mange mennesker. Her kan man indimellem gøre sig noget af et kup til billige penge. Nogle gør det for moden, andre fordi de går op i miljøet. Tøj er faktisk blandt de typer af affald, der fylder mest på verdens lossepladser, men mange vil gerne lave om på det.

Derfor vælger mange også at købe brugt tøj. Det var netop, hvad denne kvinde besluttede sig for at gøre. Og hun formåede også at skabe en del opmærksomhed omkring sig selv på grund af et meget heldigt fund i en brugt taske, som hun fandt på et loppemarked.

Frio, der bruger brugernavnet @godsjunk, fik intet mindre end 2 millioner visninger på få dage på en helt særlig video.

"Jeg har altid fået at vide, at man skal tjekke taskerne på loppemarkederne, og endelig gjorde jeg det," har hun skrevet som tekst til videoen.

I det, der er en form for vintage taske, fandt pigen en bunke pengesedler. Der var tale om en række mindre sedler, der sammenlagt blev til cirka 45 dollars. Det betyder, at hun kunne glæde sig over at finde lidt over 300 kroner i tasken.

Som man kan se i videoen, indeholder tasken også en ældre 20-dollar-seddel, som ikke har været trykt i årevis og kan være mere værd end det beløb, der er angivet på sedlen.

I kommentarsporet opstod der dog en lille diskussion. Mange undrede sig over, hvordan personen, der solgte tasken på loppemarkedet, ikke tjekkede indholdet, før de skilte sig af med den.

En anden var derimod hurtig til at påpege, at der var tale om tyveri: "Du stjal. Vil du have pengene? Køb tasken."

Andre svarede, at hvis ingen gør krav på dem, så tilhører pengesedlerne den, der tager dem. I dette tilfælde var den unge kvinde tilsyneladende heldigere end de andre på loppemarkedet.