Models tatovering i øjet går fuldstændig galt

Skrevet af Emil Ryttergaard

28/09/2017
Foto: Catt Gallinger/facebook
Foto: Catt Gallinger/facebook
En 24-årig canadisk kvinde lod sig tatovere i øjet, men det gik fuldstændig galt. Nu advarer hun andre mod at begå samme fejl.

Dagens topnyheder

Det har de seneste par år været populært at lade sig tatovere besynderlige steder på kroppen. På fingeren, bag øret eller måske endda på indersiden af underlæben - og sågar i øjet. 

Den sidste tatovering valgte 24-årige Catt Gallinger fra Ottawa i Canada at få. Hun besluttede sig for at få det hvide i øjet tatoveret, men det gik slet ikke som planlagt, skriver britiske The Sun.

Sådan så Catt Gallinger ud, inden hun fik den mislykkede tatovering. Foto: Catt Gallinger/facebook

Tatoveringen hedder en sclera-tatovering og er af gode grunde forbudt i Danmark. 

Canadiske Catt Gallinger advarer andre mod at få den vilde tatovering, efter hun flere uger senere stadig har svært ved at se ud af øjet. Hun kalder det en 'kæmpe fejltagelse', at hun fik den lavet.

Billederne af den mislykkede tatovering taler da også for sig selv. 

Kort tid efter at hun fik tatoveringen begyndte den lilla farve at trille ned ad kinden på hende. Da hun tog på hospitalet, gav lægerne hende dråber af antibiotika i øjnene, hvilket straks fik hendes øje til at hæve op. 

Catt Gallingers øje begyndte at løbe med lilla farve. Foto: Catt Gallinger/Facebook

Øjendråber fik Catt Gallingers øje at hæve op.  Foto: Catt Gallinger/Facebook

Catt Gallingers syn på det ene øje er siden tatoveringen blevet mærkbart forværret, og den lille farve fylder øjet. Det har betydet, at den unge kvinde må indstille sit arbejde som model på ubestemt tid. 

Lægerne mener, at tatoveringen er udført forkert, og at instrumenter ikke har været sterile, hvilket har medført en infektion i øjet. I dag er hendes syn dårligt på det tatoverede øje, da ophobet væske presser hendes synsnerve.

I dag kan Catt Gallinger kun se rigtigt ud af ene øje og har samtidig brugt tusindvis af kroner på medicin. Foto: Catt Gallinger/facebook

Lægerne mener, at hun i værste fald kan blive helt blind på det ene øje. Foto: Catt Gallinger/Facebook

Lægerne har givet Catt Gallinger den nedslående diagnose, at øjet formentlig ikke bliver bedre. Enten fortsætter det med at være sløret, ellers mister hun synet fuldstændig, og derfor vil hun advare andre mod at kaste sig ud i den aparte udsmykning. 

- Jeg deler ikke dette for at få nogen i fedtefadtet. Jeg deler dette for at advare andre og opfordre dem til at gøre deres research ordentligt, inden de får foretaget noget lignende. Jeg vil ikke have, at dette skal ske for nogle andre, skriver hun i et opslag på Facebook, som hurtigt har spredt sig.

Se Catt Gallingers advarssel på Facebook herunder samt en video af det skrækkelige resultat.