Passagerfly var tæt på at havne i havet: landing gik helt galt

Skrevet af Kasper Rasmussen

14/01/2018
Foto: AP.
Foto: AP.
En landing gik helt galt lørdag aften.

Mest læste i dag

Sent lørdag aften gik en landing helt galt for et passagerfly i det nordøstlige Tyrkiet. 

Passagerflyet med 168 ombord var fløjet fra den tyrkiske hovedstad, Ankara, til Trabzon i det nordlige Tyrkiet, hvor det gik galt. 

Det skriver Daily Mail

I stedet for at bremse som planlagt fortsatte flyet henimod en skrænt ud mod Sortehavet. Flyet bragede udover kanten, hvor dets ene motor blev revet af, inden flyet til alt held stoppede.

- Vi væltede til siden, og flyets front dykkede, mens bagenden vendte opad. Der var panik, og folk skreg, fortæller Fatma Gordu til det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu.

Den lokale guvernør i Trabzon oplyser, at folk heldigvis slap med skrækken, og at ingen kom videre til skade efter den skræmmende oplevelse. 

Ulykken gjorde at lufthavnen var midlertidigt lukket søndag morgen, men den skulle nu være åbnet igen. 

KL: Totalt rygestop for alle kommunalt ansatte