Pige døde i voldsom smerte, da sygeplejerske stak sonde til mad ind det forkerte sted i kroppen

Skrevet af Ninna Andreasen

15/02/2017
Den lille pige skreg i smerte, slangen ramte forkert.

Dagens topnyheder

En tragisk sag om fejlbehandling ryster lige nu Storbritannien. Her døde den 10-årige Phoebe Willis, efter en sygeplejerske ved en fejl stak en sonde til mad ind det forkerte sted i kroppen.

I stedet for at ramme pigens mavesæk ramte sygeplejersken hulrummet i maven, skriver The Sun.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Pigen døde en uge efter fejlen, som forårsagede blodforgiftning og siden hjertesvigt.

Der var hårde ord til sygeplejersken under en undersøgelseshøring, hvor ord som ”grov uagtsomhed” blev kædet sammen med sygeplejerskens behandling af pigen, der døde på Weston General Hospital i Somerset.

Under høringen blev der nedlagt påstand om, at sygeplejersken end aldrig skulle have forsøgt at lægge sonden på pigen, og at hun overså en klokkeklar advarsel, da pigen begyndte at skrige i smerte og bløde som følge af, at sonden blev skubbet ind med ”en vis kraft”.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Efterfølgende blev der kommet mælk i sonden, som lækkede, og mælken flød ud imellem vitale organer. Det førte til en blodforgiftning, og Phoebe Willis døde senere af hjertestop.

En standardprocedure
Den 10-årige led af cystinose, som er en genetisk fejl, der påvirker omsætningen af aminosyren cystin. Den medfører blandt andet dårlig nyre funktion og hæmmet vækst.

Phoebe Willis fik som følge af sygdommen mad gennem sonde. Sonden blev skiftet med tre måneders mellemrum. En opgave, hendes forældre faktisk ofte selv tog sig af.

Den 24. august blev pigen overført til hospitalet efter en behandling, som krævede, at sonden skulle skiftes ud. Men ingen på vagt på hospitalet var kvalificeret til at skifte den. Derfor blev den pågældende sygeplejerske kaldt på arbejde for at ordne det.

På det tidspunkt var der gået to timer. Ifølge eksperter ved høringen var det for længe til, at det var forsvarligt at indsætte slangen igen. Alligevel forsøgte sygeplejersken at indsætte sonden.

Først førte det til blødning. Derefter brugte hun ekstra kræfter på at få sonden ind, hvilket førte til lækage. Heller ikke efter det blev der ringet efter en ekspert. I stedet blev Phoebe Willis sendt hjem.

Dagen efter blev hun indlagt. Her var en stor mængde mælk løbet ud i mavehulrummet.

Ved høringen erkendte sygeplejersken, at hun er medskyldig i pigens død. Hun vil dog ikke erkende sig skyldig i, at hun ”tvang” slangen ind.

Der vil falde en afgørelse i sagen om en uge.