Sammantha låste sin ti år gamle kusine inde i en lille kasse - nu er hun dømt til døden

Skrevet af webmaster

10/08/2017
Foto: 29-årige Sammantha Allen
Foto: 29-årige Sammantha Allen
Den lille pige blev mishandlet af sin egen familie i årevis, og flere af dem er allerede dømt. Men kusinens dødsstraf er den hidtil hårdeste dom.

Dagens topnyheder

Det lyder som rædselsscener fra en horrorfilm, men nogle gange overgår 

virkeligheden desværre fantasien. I 2011 døde den bare 10-årige Ame Deal fra Arizona, efter at hendes kusine og dennes mand straffede den lille pige ved at låse hende inde i en kasse natten over. I løbet af den varme juli-nat afgik Ame ved døden, og nu har retten idømt Ames kusine Sammantha Allen dødsstraf.

Det fortæller USA Today.

Shirley Deal og hendes dengang nyfødte datter Ame Deal.

Allen blev allerede i juni fundet skyldig i at have dræbt 10-årige Ame, og siden har juryen diskuteret, om der var formildende omstændigheder i sagen. Blandt andet overvejede de betydningen af, at den i dag 29-årige Sammantha Allen selv har haft en barsk opvækst. Men alligevel nåede de i mandags til enighed om, at den skånselsløse handling skal straffes med den hårdest mulige dom – dødstraf. 

Under retssagen så juryen blandt andet hjerteskærende billeder af Ame, taget kort efter hun blev fundet død, og det var billeder, der var svære at slippe igen, fortæller jurymedlem Ann Opseth. ”Og samtidig finde ud af, hvordan hendes liv var, hvad det indeholdt og de mange års mishandling, hun havde været udsat for...” 

Ame Deal blev mishandlet og misrøgtet af sin egen familie i årevis. I 2011 døde hun bare 10 år gammel efter at blive tvunget til at krybe sammen i en af låst kasse, som straf for at hun havde taget en is.

Ames mor forlod familien for år tilbage, så derfor boede Ame sammen med kusinen Sammantha Allen, hendes mand og hendes mor i Arizona, hvor Ame gennem årene blev udsat for omfattende mishandling. 

Ifølge USA Today var det noget så simpelt som en sodavandsis, der resulterede i Ames tragiske død. Den varme julidag i 2011 tog hun nemlig en is fra fryseren uden at have fået lov, og den handling fik fatale konsekvenser.

Are Deals hjem, hvor hun blev fundet død i et skab.

Under retssagen kom det frem, at Sammantha Allen og hendes mand først tvang Ame til at løbe rundt rundt i et brandvarmt værelse. Så blev hun beordret til at kravle ned i en plastikkasse, som Allens mand låste. Først morgenen efter kiggede de til hende og opdagede, at Ame var død.  

Shirley Deal og datteren Ame.

Familien forklarede først, at det var en ulykke, og at de bare havde leget gemmeleg. Men politiet fik snart optrevlet den virkelige historie, og Sammantha Allen og hendes mand blev anklaget for selve mordet.

Sidstnævnte nægter sig skyldig, og hans retssag begynder i oktober. Ames tante, Cynthia Stoltzmann, var ikke tilstede, da Ame døde, men tanten er blevet dømt til 24 års fængsel for barnemishandling. Også Ames egen far, David, er blevet dømt og skal sidde 14 år bag lås og slå, mens Ames bedstemor blev idømt 10 års fængsel. 

Ames onkel John Allen var også med til at straffe den lille pige, fordi hun har taget en slikkepind.

Allen er den tredje dødsdømte kvinde i delstaten Arizona. De to andre er Shawna Forde, der blev dømt til døden i 2011, og Wendi Andriano, der modtog sin dødsdom i 2004.