Sophie rejste til Amsterdam for at møde sin feriekæreste: Seks timer senere fik hun en uforglemmelig sms

Skrevet af Ane Sørensen

09/10/2017
Foto: Sophie Stevenson
Foto: Sophie Stevenson
Britiske Sophie Stevenson rejste til Amsterdam for at møde sin ferieflirt, men fik sig en grim overraskelse i lufthavnen.

Dagens topnyheder

Britiske Sophie Stevenson fik en hjerteskærende overraskelse, da hun fløj til den hollandske hovedstad Amsterdam for at besøge en flirt, som hun havde mødt på en ferie i Barcelona.

Da hun nåede frem, var fyren der ikke for at hente hende i lufthavnen. Først seks timer senere hørte Sophie Stevenson endelig fra ham, mens hun befandt sig på et hotel.

Det skriver New York Post.

Her modtog den 24-årige kvinde en kort besked med ordene:

- You were pigged. It was all a joke (Du er blevet narret. Det hele var en joke red.).

Den barske besked blev efterfulgt af to grise-emojier og en grinende smiley.

- At score en gris betyder, at en fyr forsøger at score en fed, grim pige. Jeg følte mig helt syg, forklarer Sophie Stevenson til New York Post.

Hun svarede sin tidligere flirt med beskeden: 

- Hvordan kunne du dog være så ond?, hvorefter han straks blokerede hende på de sociale medier. 

Sophie Stevenson og den 21-årige fyr med hendes egne ord havde haft sex og en kort romance, da de to mødte hinanden i Barcelona, mens de bearbejdede det følelsesmæssige traume efter terrorangrebene i august.

Senere købte Sophie Stevenson en flybillet til 457 dollar (knap 3.000 danske kroner red.) for at møde den unge mand igen i Amsterdam. Han havde givet udtryk for at være interesseret, før han endte med at brænde hende af i lufthavnen.

Sophie Stevenson var helt ude af den og valgte at ændre sine billetter, så hun kunne rejse hjem igen næste morgen.

New York Post har forsøgt at få en kommentar fra fyren, som brændte Sophie Stevenson af, men det er ikke lykkedes. 

7 tydelige tegn på at han ikke længere er forelsket i dig