Ulykkelig hund forladt i lufthavn - nu er den død af sorg

Skrevet af Marie Vang

17/11/2017
Den forladte hund overlevede desværre ikke og måtte ende sine dage i lufthavnen (arkivfoto)
Den forladte hund overlevede desværre ikke og måtte ende sine dage i lufthavnen (arkivfoto)
Sorg kan gøre ondt - det bekræfter historien om den forladte hund.

Mest læste i dag

Den ulykkelige hund blev forladt af sin ejer i en lufthavn i Columbia og kun en måned herefter døde den.

Forklaringen lyder, at hunden var enormt trist og deprimeret over ikke at kunne finde sin ejer og da den til sidst opgav at lede videre, døde den af sorg.

Hunden, der hurtigt fik øgenavnet Travelling Cloud - rejsende sky - af lufthavnspersonalet, brugte omtrent en måned i lufthavnens gange på at lede efter sin ejer, før hun til sidst lagde sig i et hjørne og nægtede at spise.

- Den første måned hunden var i lufthavnen, gik den på gangene søgende efter sin ejer. Den lange ventetid forværrede hundens helbred og til sidst blev det så slemt, at hun ikke længere kunne spise, fortæller dyrelægen Alejandro Sotomonte Nino til The Sun.

Flere af lufthavnens besøgende prøvede dagligt at få hunden til at spise og dyrelægen sørgede da også for, at hun fik de væsentligste næringsstoffer.

- Hunden havde det rigtig skidt i dens sidste 48 timer, selvom vi gav hende mad og medicin. Hun overlevede dog ikke, fortæller Alejandro Sotomonte Nino fortsat.

Den triste nyhed bekræfter, at sorg kan gøre enormt ondt - også på hunde og andre dyr.

Du kan se den triste og sørgmodige hund her.

Læs også: Ny forskning: Hundeejere lever længere