Mille Dinesen: Har forsøgt at blive mor i 10 år

Skrevet af Ane Sørensen

08/09/2016
Den populære skuespillerinde har lagt baby-planerne på hylden.

Dagens topnyheder

Den 42-årige skuespiller Mille Dinesen, som spillede hovedrollen i den populære tv-serie ‘Rita’, har forsøgt at få et barn i 10 år. Men desværre uden held. 

Det fortæller hun i et interview i denne uges Alt for damerne ifølge Se og Hør.

Da Mille Dinesen gik i gang med at blive gravid, men ikke blev det inden for en rimelig tid, påbegyndte hun behandling med medicin og hormoner. 

- Jeg fik det megadårligt. Blev helt oppustet - og der er man bare kvinde og forfængelig. Men det psykiske var langt værre. Jeg skøjtede rundt humørmæssigt, siger Mille Dinesen til Alt for damerne.

- Det har fyldt så meget, og der er så mange dumme følelser i spil i sådan en proces. Hele tiden skal man svinge sig op på hesten igen. Det er bare svært, at det er ude af kontrol - her er der bare en biologi, der ikke følger med, tilføjer hun.

Efter de mange forsøg har Mille Dinesen valgt at lægge projektet på hylden. Til gengæld har hun fået andet selskab i sin lejlighed på Østerbro.

Mille Dinesen har nemlig købt sig en lille hundehvalp af racen labradoodle.