Se det vilde klip: Her får Amalie kejsersnit på landsdækkende tv

Skrevet af Ane Sørensen

14/09/2016
Foto: TV3
Foto: TV3
Danskerne kunne her til aften følge med på tætteste hold, da Amalie Szigethy fødte sin lille datter.

Dagens topnyheder

I aftenens afsnit af 'Amalies Baby’ var seerne med helt tæt på, da realitystjernen Amalie Szigethys datter Josephine Charlotte endelig kom til verden.

Den lille pige blev født ved et planlagt kejsersnit den 21. juli 2016.

Som man kan se i videoklippet længere nede i artiklen, var den kommende mor noget nervøs lige inden indgrebet.

- Det er ikke særlig rart at vide, at der er nogen, der står og skærer en op, og det er ikke rart at vide, at man er lam, lød det fra Amalie Szigethy.

- Så det er sådan en følelse af, at man mister kontrollen over sig selv. Og det er ikke fedt, tilføjede hun.

Kort efter kunne danskerne følge med på nærmeste hold i det enestående øjeblik, hvor Amalie så sin lille pige og kunne holde hende i sine arme for allerførste gang.

Et rørende og uforglemmeligt øjeblik for både den nybagte mor og den nybagte mormor, som også var med ved Amalies fødsel.

Se eller gense de utrolige optagelser i videoen lige herunder.

Du kan følge Amalie Szigethy i ‘Amalies Baby’ hver onsdag klokken 21 på TV3.