Derfor skal du aldrig benytte hårtørreren på dit hotel

Skrevet af Nils Würtzenfeld

14/08/2017
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Overvejer du et hotelophold? Så husk at tage din egen hårtørrer med.

Mest læste i dag

Det er de færreste, der finder plads til hårtørreren, når de drager på ferie - især når der ofte gemmer sig en ditto på alverdens hotelværelser.

Men måske du alligevel skulle overveje af finde plads til apparatet i din kuffert.

For den udgave, som befinder sig på dit hotelbadeværelse, er nemlig en sand bakteriebombe. Det skriver The Sun.

Det afslører et tidligere studie af den amerikanske ekspert i mikrobiologi, Charles Gerba, der af nyhedskanalen ABC blev sat til at undersøge hygiejnen på en række hotelværelser i Los Angeles.

Mens hygiejnen som forventet varierede fra hotel til hotel, så fandt Charles Gerba ud af, at de hårtørrer, som befandt sig på de forskellige værelser, var noget af det allermest ulækre og bakteriefyldte, som hotelgæsterne blev udsat for.

Det skyldes, at mens rengøringsansatte på hoteller i mere eller mindre tilfredsstillende grad, støvsuger, vasker gulve, reder seng og fjerner skidt og snavs fra alle overflader, så er det yderst sjældent, at en hårdtørrer bliver rengjort.

Dermed kan dit hotelbadeværelse virke nok så pænt og rengjort, men både udenpå og indeni den velbenyttede hårtørrer gemmer der sig skidt, snavs og hudpartikler fra et utal af tidligere gæster.

Faktisk forklarer Charles Gerba, at hårtørrene flere steder indeholdt flere bakterier end hotelbadeværelsets toiletbræt.

- Der må være nogle ting, som du kan gøre med en hårtørrer, som jeg ikke kender til, for nogle af dem var virkelig bakteriefyldte, forklarer Charles Gerba.

Tænk over det, næste gang du står med hotel-hårtørreren i hånden og blæser varm luft gennem dit nyvaskede hår.