Er dit barn psykopat? Undersøgelse afslører advarselssignaler og hvordan du kan spore dem

Skrevet af Ninna Andreasen

09/01/2016
Babyer på blot fem uger kan begynde at vise tegn.

Dagens topnyheder

De følelseskolde træk, som forbindes med psykopati hos voksne, kan nu blive sporet hos små børn og endda spædbørn.

Det viser et nyt studie ifølge The Independent. 

Psykopatiske træk kan observeres hos børn helt ned i treårsalderen. Forskerne håber, at det kan føre til tidlig behandling, så man kan mindske risikoen for anti-sociale træk hos voksne.

Forskerne brugte et nyt værktøj, der består af spørgeskemaer til forældre og lærere samt computerprogrammer til helt små børn. Skemaet bestod af spørgsmål om, hvorvidt børnene bekymrede sig om andres følelser, var egoistiske eller delte med andre, om de var onde ved dyr og andre ting.

Derefter undersøgte de 200 børn mellem tre og seks år. 10 procent af børnene havde følelseskolde træk så som manglende empati og fortrydelse, viste studiet, der er blevet offentliggjort i tidsskriftet Journal of Abnormal Child Psychology.

Man har tidligere brugt en lignende testmetode til at vurdere ældre børn og teenagere. Den ny metode kombineret med spørgeskemaer gør det muligt at vurdere endnu yngre børn.

- Vi fandt ud af, at førskolebørn, der viser hæmmet udvikling af samvittighed, har en mangel i forhold til, hvordan de behandler følelser, hvilket ligner det, vi finder hos teenagere og voksne populationer med de samme problemer, siger Dr. Eva Kimonis, der er psykolog på University of Wales i Storbritannien og ledte forsøget.

Børnene er dårligere til at genkende andre menneskers følelsesmæssige udtryk. Billeder, der viser andre mennesker, som er ulykkelige, fanger ikke deres opmærksomhed på samme måde, som det typisk gør hos børn helt ned i treårsalderen. Metoden gør det muligt at spore, hvilke børn der er er i risikogruppen og behandle dem - dog ikke med medicin. Snarere ved at hjælpe dem med at udvikle bedre følelsesmæssige evner.

- Vi kan træne forældrene i at være meget varme, involverede og kærlige mod dem for at se, om det reducerer de kolde træk over tid, siger psykologen.

Andre studier har også taget fat i fænomenet om psykopati kan spores i helt små børn. Fornylig blev en anden undersøgelse offentliggjort i Biological Psychiatry. Her målte forskerne de visuelle præferencer hos fem uger gamle babyer for at se, om de helst ville kigge på en rød bold eller et menneskeansigt.

Senere - da børnene var blevet to og et halvt år gamle - testede man dem så for følelseskolde træk med et lignende spørgeskema som i den ny undersøgelse.

Læs også: 7 tegn på at din chef er psykopat

De børn, der som nyfødte havde foretrukket at kigge på bolden fremfor ansigtet, havde større sandsynlighed for at vise træk som manglende empati, end de som foretrak at kigge på ansigtet.

Forskerne lægger vægt på, at denne metode også kan bruges til at kigge efter andre udviklingsproblemer. For eksempel autisme.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: