Par der drikker alkohol sammen er lykkeligere

Skrevet af Nils Würtzenfeld

11/07/2017
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En undersøgelse peget på, at folk med samme alkohol-vaner er gladere i deres parforhold.

Mest læste i dag

Lige siden tidernes morgen har mennesket ledt efter nøglen til det perfekte parforhold.

Svaret er dog muligvis hverken ærlighed, kærlighed eller hengivenhed – men skal i stedet findes på bunden af en flaske.

For ifølge en række forskere bag et studie publiceret i The Journals of Gerontology, så er hemmeligheden nogen så simpelt som alkohol. Det skriver Indpendent.

I studiet er man nemlig nået frem til, at par, der drikke alkohol sammen, trives bedre i deres forhold.

Det er især par over 50 år, som ifølge forskerne er mærkbart lykkeligere i deres forhold, hvis de drikker alkohol sammen.

Dog har forskerne også fundet frem til, at det ligeledes at sundt for parforholdet, hvis begge partnere holder sig helt fra alkohol.

Opskriften på et lykkeligt forhold er derfor, at ens alkoholvaner følges ad.

Tilsvarende har studiet vist, at der ofte er ubalance i de forhold, hvor den ene partner drikker mærkbart mere end den anden.

Studiet er blevet foretaget blandt 4.846 gifte forsøgspersoner, der har været i et parforhold i mere end 33 år. 

Forsøgspersonerne blev spurgt, hvor ofte de drak alkohol samt hvor meget de drak.

Samtidig blev de spurgt, hvor ofte de drak alkohol med deres partner, og efterfølgende hvordan de opfattede deres parforhold.

Resultatet er undersøgelsen viste altså, at par der enten drak alkohol sammen – eller slet ikke drak noget – var lykkeligst.

Om undersøgelsen har hold i virkeligheden, skal vi ikke gøre os kloge på, men i videnskabens navn er det måske værd at dele en god flaske vin eller to i aften for at se, om kærligheden får ekstra ben at gå på.

Læs også: Derfor bør du tage en lur på din arbejdsplads hver dag