15 ting hun siger - og hvad hun i virkeligheden mener

Ville du ønske, du kunne læse din kvindes tanker? Synes du ofte, hun taler i koder, og er du i tvivl om, hvad du skal svare, når hun spørger, om hendes røv ser stor ud?

Hvis du sommetider giver fortabt, når hun pludselig bryder ud i gråd, bliver fornærmet eller pigesur, kan forklaringen være din oversættelse af kvindesproget: 

1. "Det styrer du selv"/"Det må du selv om"
= Du gør klogest i at gøre, som jeg synes - og du må selv gætte, hvad jeg synes!

2. "Ser min røv stor ud i de her bukser?"
= Sig, at jeg ser dejlig ud! Uanset hvad du synes.

3. "Vi skal også have ordnet..."
= DU skal snart ordne... rimer ofte på noget praktisk, fysisk eller teknisk arbejde, såsom hænge lamper op, skifte dæk på bilen, vaske op, slå græs, støvsuge, etc.

Læs også: 4 usunde handlinger, der gør dit parforhold bedre

4. "Hvad synes du om..."
= Jeg er ligeglad med, hvad du synes og har stort set besluttet, hvad det bliver! Jeg spørger kun om din mening, fordi det er en del af kontrakten i et parforhold. Rimer ofte på indretning, tøj, sko, etc.

5. "Hvad tænker du på?"
= Jeg savner at være tæt på dig - Kys mig! Nus mig! Sig jeg er dejlig!

6. "Fint!"
= Absolut intet er fint lige nu. Oftest efterfulgt af et møgfald.

Læs også: Mænd tænder mest på kvinder med karakter: Forskning minder os om, at vi skal være os selv

7. "Jeg har hovedpine"/"Jeg er træt"
= Jeg har tusinde tanker i hovedet og kan slet ikke koncentrere mig om sex lige nu, men du må meget gerne holde om mig og nusse mig i håret.

8. "Kan du se en forskel?"
= Jeg har gjort mig virkelig umage, og det er meget vigtigt, at du tager dig tid og siger ja. Rimer ofte på vægttab, frisørbesøg, nye pyntegenstande i stuen, etc.

9. "Hvordan smager det?"
= Jeg har brugt lang tid på at lave mad, og du virker slet ikke taknemmelig. Komplimenter så mit store arbejde!

10. "Hun er da for meget"/"Hun ser kedelig ud"/"Hun er totalt unaturlig"
= Lad vær med at synes, hun er lækker! Jeg kan godt se, at hun er charmerende, naturlig og har store silikonebryster, men kan vi skifte emne til, hvor pæn, du synes, jeg er nu?

Læs også: 8 kærestetyper, der er usunde for dig

11. "Skaaaat"
= Vil du ikke lige... Rimer ofte på en tjeneste, som du sandsynligvis på ingen måde gider!

12. "Dit hår er godt nok blevet langt"
= Du trænger virkelig til at blive klippet. Nu.

13. "Jeg har simpelthen så ondt i nakken/skulderen/ryggen/fødderne/hele kroppen for tiden"
= Vær en god kæreste og giv mig massage!

14. "Jeg har bare slet ikke noget tøj at tage på"
= Jeg trænger til at blive luftet i et meget stort shoppingcenter! Udspringer ofte af et overfyldt klædeskab med "gammelt" tøj.

15. "Skal du have dét på?"
= For din egen (og min) skyld, bør du klæde om, inden vi går ud ad døren. 

Var der nogen der påstod, at kvinder er svære at forstå?

Indlægget er skrevet af Nanna Just for Dagens.dk. Hun er Stud. Cand.mag og har bloggen klummeliv.dk.

Dagens Gossip