21-årig Tove deler modige fotos: 'Sådan her ser min mave ud – og det er helt okay'

Skrevet af Morten Larsen

27/09/2016
Privat.
Privat.
- Dette er ikke noget at skamme sig over, siger den unge kvinde og forklarer, at hun ikke er bange for at tage på stranden i bikini.

Dagens topnyheder

Tilbage i juni måned blev den 21-årige blogger Tove Evensen mor for allerførste gang, da hun fødte en lille pige ved navn Isabella. 

Nu har hun valgt at dele et foto af sit maveskind for at sprede budskabet om, at hun accepterer de ændringer på kroppen, der kom i forbindelse med den lykkelige familieforøgelse.

- En graviditet kan have en stor indvirkning på hvordan din mave ser ud, forklarer Tove Evensen.

Hun afslører, at hun ikke er bange for at vise sin krop frem på stranden.

- Jeg kommer til at eje hele den forbandede strand, skriver hun under fotoet af sine strækmærker på maven. 

Den succesfulde blogger synes, at kvinder skal stoppe med at skamme sig over deres maver.

- Det er der så mange, der gør. Min mave er slap, den føles om en dej og er fuld af af strækmærker, siger Tove Evensen, der for tiden af på barsel med sin datter Isabella.

 

Mere end halvdelen af alle kvinde får strækmærker under graviditeten.

- Det er ikke blot fordi maven vokser, at man kan få strækmærker under en graviditet, det kan også skyldes hormoner, forklarer den unge svensker.

- Jeg fik en fandens masse strækmærker. Og de vil aldrig forsvinde. De kommer til at blive mindre synlige, men de vil altid være der, lyder det fra Tove Evensen.

Hun forklarer, at man som forælder ønsker en fremtid for sine børn, hvor de ikke behøver at have det dårligt over deres udseende. Derfor skal vi selv være stolte af, hvem vi er og ikke føle os flove over vores udseende, lyder budskabet fra bloggeren.

Hun indrømmer, at hun af og til føler sig grim, når hun ser sig selv i spejlet.

- Men det varer aldrig længe. Jeg behøver blot at se på Isabella, så går det over igen, siger hun med henvisning til sin lille datter.

Læs hele indlægget ved at klikke her