5 planter du kan stille i soveværelset, som virker mod søvnløshed

Skrevet af Nils Würtzenfeld

07/10/2016
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Glemt alt om medicin, hypnose eller anden behandling. Lider du af søvnproblemer, så kan en simpel stueplante eller to hjælpe på nattesøvnen.

Dagens topnyheder

Rigtig mange danskere døjer med søvnproblemer – en lidelse der kan vise sig at medføre alvorlige konsekvenser.

Søvnløshed kan nemlig resultere i både hjerte-kar-sygdomme, for højt blodtryk, diabetes, stress og depression.

Heldigvis findes der flere løsninger på problemet, og én af dem skulle eftersigende være ligeså effektiv, som den er dekorativ. 

Flere planter siges nemlig at hjælpe mod søvnløshed, så har du svært ved at sove om natten, så kan det være, at du skal gøre plads i soveværelset til én eller flere af disse fem planter.

1. Lavendel

Lavendel: Foto: Shutterstock

Lavendel er en plante, der siges at hjælpe mod både angst, rastløshed, depression og søvnløshed. Mange anvender eksempelvis lavendel-olie i badet til at slappe af, og undersøgelser har vist, at indånding af lavendel kan mindske stresshormonet 'cortisol'

2. Aloe vera plante

Aloe vera. Foto: Shutterstock

I forvejen er aloe vera kendt som lidt af et vidundermiddel, og undersøgelser har da også vist, at aloe vera-planten kan rense luften for flere skadelige kemikalier og samtidig udlede store mængder ilt. Dermed giver en aloe vera plante dig frisk ilt til om natten, som hjælper dig med at bevare roen i kroppen.

 3. Svigermors skarpe tunge

Svigermors skarpe tunge. Foto: Shutterstock

Udover at have et fantastisk navn, så hjælper svigermors skarpe tunge også din vejrtrækning og styrker dit immunforsvar, da planten - der også kaldes Sansevieria - producerer ilt, fjerne kuldioxid og forbedrer luften omkring dig.
Ud over at gøre din søvn mere afslappende, siges planten også at kunne lindre hovedpine og højt blodtryk.

4. Almindelig vedbend

Vedbend. Foto: Shutterstock

Almindelig vedbend - eller blot vedbend - er en lian-plante, der er nem at holde. Samtidig forbedrer den luftkvaliteten omkring sig ved at absorbere giftstoffer i luften og udsender frisk ilt. Faktisk reducerer planten luftbårne mug med op til 94 procent. Planten gør det derfor meget nemmere at ånde i vores - til tider - ellers tætte soveværelse.

5. Jasmin

Jasmin: Foto Shutterstock

Udover at dufte godt så siges jasmin-blomstens duft også at have naturligt helbredende egenskaber. Planten har nemlig været anvendt i tusinder af år til at helbrede forskellige lidelser – deriblandt søvnproblemer og angst.