7 ting, du tror han tænder på, men som han i virkeligheden hader

Skrevet af Ane Sørensen

10/08/2017
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Hvis du kan nikke genkendende til alle punkterne på denne liste, så skal du måske lige have en snak med din partner.

Mest læste i dag

Det er ikke altid helt nemt at gennemskue, hvad der egentlig tænder din partner - eller lige så relevant; hvad der tænder ham af. Men måske er der lidt hjælp at hente her. 

Women's Health Magazine har nemlig samlet en række ting, som han sandsynligvis ikke tænder på, selvom du måske tror det.

1. Babysnak.
Det kan godt være, du synes det lyder nuttet, når du skruer op for lillepigestemmen eller taler, som du ville gøre til en baby. Men langt de fleste mænd foretrækker nok, at du taler helt normalt.

2. Masser af parfume.
Det er altid dejligt, når ens partner dufter godt. Men det kan altså også blive for meget af det gode. Hvis du har så meget parfume på, at du minder ham om hans ældre tante, så er det på tide at skrue ned for duftevandet.

3. Pornostjernen.
Det kan være pirrende og sundt for sexlivet at prøve nye ting af og vise sit engagement, når det kommer til lagengymnastikken. Men det kan hurtigt stikke af, hvis man ikke skelner mellem porno og det virkelige liv. Voldsom stønnen og vanvittige stillinger kan blive for meget for enhver mand.

4. Trutmund.
Med selfien kom også begrebet duck face - en posering, som mange kvinder tyer til, når de skal have taget et billede. Men de fleste mænd foretrækker et helt naturligt smil.

5. Ubehageligt tøj.
Selvom høje hæle og stramme bukser kan være både flot og feminint, så er der mindre ved det, hvis dine fødder gør ondt hele aftenen, eller du dårligt kan trække vejret. Din partner foretrækker nok, at du tager noget pænt tøj på, som du føler dig godt tilpas og afslappet i.

6. Meget makeup.
De fleste kvinder har ofte makeup på og lidt mascara kan da også gøre meget for et par trætte øjne. Men hvis du kommer hele paletten rundt - læbestift, foundation, pudder, eyeliner og rouge - så skal du måske overveje at skrue lidt ned. Mange mænd kan nemlig godt lide, at du ser lidt naturlig ud.

7. Kostbarhed.
Nogle kvinder har en teori om, at manden skal have lov at jage kvinden, hvis han skal bevare sin interesse for hende. Derfor skriver hun aldrig først, venter længe, før hun skriver tilbage og så videre. Men det er ikke alle mænd, der bryder sig om at blive afvist hele tiden.

Deprimeret mormor havde brug for forandring - få timer senere får familien deres livs chok