8 ting du aldrig må blære dig med på Facebook

Foto: Shutterstock

Nogen ting bør man holde sig fra at dele på Facebook. Primært fordi det går alle andre på nerverne og fremstår som det rene blær.

Kald det jantelov eller kald det, hvad du vil.

Ikke desto mindre findes der en række Facebook-opdateringer, som med garanti vil irritere de fleste af dine Facebook-venner grænseløst.

Det er muligt, at du ikke selv tænker over det, men så har du så meget desto mere grund til at gennemgå denne liste over otte ting, som du aldrig bør blære dig med på Facebook.

1. Humblebragging: Begrebet dækker over selvpromovering pakket ind i falsk beskedenhed, og der findes næsten ikke noget værre. Det kan optræde i form af et velkendt ’jobnyt’-opslag, hvor hovedpersonen har travlt med at storrose sin himmelstormende karriere eller en kammerat, der blærer sig med sit 12-tal, selvom han ’nærmest ikke har læst op til eksamen.’

2. Dine mange, mange Facebook-venner: Vi er efterhånden blevet så bekendte med Facebook, at det ikke længere vækker beundring hos dine nærmeste, at du har over 900 ’venner’ på det sociale medie. Vi ved nemlig alle, at ingen mennesker har 900 venner. De fleste er disse er allerhøjst bekendte, og hvorfor så være venner med dem? Pludselig virker det bare som en patetisk jagt på illusionen om popularitet. Derfor bør du rydde op i dine Facebook-kontakter. En god tommelfingerregel er: Hvis det ikke er en person, du vil hilse på på gaden, så bør I heller ikke være ’venner’ på nettet.

Læs også

Døjer du med slidt, mat eller tyndt hår? Så mangler du måske disse vitaminer

3. Dine fulde festbilleder: Du er tilnærmelsesvis undskyldt, hvis du går i gymnasiet, og dit liv alligevel handler om druk, men for alle andre bør man luge gevaldigt ud i sine drukbilleder på sociale medier. Vi andre er nemlig ligeglad med, hvor fuld du var i weekenden, og gentager det samme sig weekenden efter, så grænser det til det pinlige. Alt for mange er nemlig alt for ukritiske med fuldebilleder og andre mere eller mindre upassende minder, som særligt ikke falder i god jord hos din svigermor eller din kommende arbejdsgiver. Hvis du vil tages seriøst, er fjollede og fulde billeder langt fra en god idé.

4. Kriminelle handlinger: Det burde give sig selv, men lad os understeger det endnu engang: Du bør aldrig lægge billeder eller opdateringer på Facebook, som beretter om kriminelle handlinger, du har begået. Først og fremmest fordi sådanne handlinger selvsagt er ulovlige, men også fordi det er tudedumt at skrive, hvordan du lige fik klemt din nye bil over 200 på motorvejen, eller at du i weekenden havde fat i kraven på en idiot, som du lige fik banket lidt ’fornuft’ ind i. I så fald er der kun én idiot - dig.

5. Dine (ulækre) børn: Selvfølgelig må du dele børnebilleder på Facebook – så længe de ikke er ulækre. Det er nemlig langt fra alle, der har lyst til at se din søn dækket i egen afføring efter et ’lille uheld på puslebordet’ eller din datter smurt ind i mad, fordi hun er ved at lære at spise selv. Søde børnebilleder er derimod noget helt andet.

Læs også

Falsk Youtube-link spreder sig på Facebook - derfor må du IKKE klikke

6. Dit vægttab: Det er muligt, at det virker stærkt motiverende for dig at dele din slankekur med alle andre, men tænk dig nu om. Mange har det med at indvie hele verden i, hvordan de i denne uge har tabt 1,5 kilo og kun har levet af kogt kylling med bønner, men hvis kuren pludselig kæntrer, har man i den grad et forklaringsproblem. For ved at gøre alt og alle opmærksom på dit slankeprojekt, forpligter du dig også endnu mere til at følge det til dørs. Ellers kan det hurtigt blive frygtelig pinligt.

7. Dine mange feriebilleder: Vi har ikke noget imod er glæde os over din dejlige ferie på Maldiverne, når du lægger en håndfuld billeder på Facebook. Men når det bliver til et helt fotoalbum på over 200 billeder, som handler det mere om blær end om at forsikrer dine venner om, at du nyder ferien. Ingen bør udsættes for sådan en omgang spam. Og har du en åben profil, er det især en dårlig idé at gøre opmærksom på, at du er bortrejst. En oplysning som især indbrudstyve vil tage imod med åbne arme.
 
8. Dine gode gerninger: Det er en balancegang at fortælle andre om gode gerninger, man har begået. For når du på Facebook fortæller dine venner, at du lige har givet blod eller doneret 200 kroner til Red Barnet, så kan det virke som blær, selvom du unægteligt har gjort en god gerning. Også hvis du opfordrer andre til at gøre det samme, kan det blive negativt opfattet, så måske skal du nøjes med at fortælle det til dine nærmeste ansigt til ansigt?

Læs også: 8 ting du omgående skal stoppe med på Facebook

Dagens Gossip

Dagens TV