Burger King-ansat slår to skoledrenge og tvinger dem til gulvvask

Skrevet af Ninna Andreasen

13/09/2016
Okay eller over stregen?

Dagens topnyheder

En video af en ansat på Burger King i Rusland går lige nu viralt.

Den ansatte var angiveligt træt af en gruppe skolebørn, som havde svinet i restauranten, og det tog han så konsekvensen af, skriver The Sun

I videoen ser man den ansatte tvinge drengene til at gøre rent efter sig selv og slå den ene af drengene i ansigtet. Han truer angiveligt også drengen med fængsel.

På et tidspunkt i videoen presser den ansatte drengens hoved ned. Hovedet rammer akkurat ikke disken. 

I baggrunden kan man høre drengens venner grine, før den vrede Burger King-ansatte går rundt til dem.

Derefter tvinger han en af dem til at vaske gulvet iført en papir-kongekrone fra Burger King.

Videoen blev i første omgang delt på Reddit. Den har resulteret i voldsom debat på de sociale medier.

Nogle kritiserer den ansatte for at være for hård ved skolebørnene og mener, at han mobber dem.

Andre har dog sympati for hans handling. De roser ham for ikke at finde sig i noget.

Se videoen nedenfor.