Da Laura ser tjener hjælpe ældre mand på restaurant, tager hun straks et billede: Fire dage senere får tjeneren vild besked

Skrevet af Henrik R

29/06/2023
Foto: Laura Wolf
Foto: Laura Wolf
Tjenerens opmærksomhed og venlighed blev i den grad belønnet, da hendes historie blev delt på de sociale medier.

Dagens topnyheder

Det er ikke altid lige nemt, at sætte ord på andre menneskers venlighed.

For husker man at sætte ordentligt pris på hjemmehjælperen, togkontrolløren eller p-vagten, når man spørger om hjælp eller bliver overrasket over deres venlighed?

For den 18-årige tjener Evoni Williams i byen La Marque i staten Texas, USA, var det helt naturligt at træde til, da en 78-årig kunde spurgte om hjælp, skriver Independent. 

Den 78-årige mand, der brugte et iltapparat besøgte den diner, hvor Evoni Williams stod bag disken sidste lørdag, og da han spurgte om hun kunne hjælpe med at skære mandens mad ud for ham, sprang den unge servitrice straks til, og uden at kny greb hun bestikket og hjalp manden på vej.

Uden at vide det, tog en kunde ved navn Laura Wolf et billede af den søde gestus, og lagde det på Facebook: 

"Jeg kender ikke hendes navn, men jeg hørte at den ældre mand forklarede, at hans hænder ikke var så gode, og at han brugte iltflaske, da han havde svært ved at trække vejret. Uden tøven tog hun hans tallerken og begyndte at skære manden skinke ud. Det virker måske som ingenting, men jeg er sikker på, at det var stort for ham."

"Jeg er meget taknemmelig for at have set den her form for venlighed i starten af min dag, hvor alt andet i verdenen virker så negativt. Hvis bare vi alle kunne være ligesom servitricen og tage os tid til at tilbyde en hjælpende hånd," skriver Laura Wolf i sit opslag.  Billedet af den unge kvinde, der hjalp den ældre mand blev hurtigt spredt for alle vinde på de sociale medier, hvor Laura Wolfs billede blev delt mere end 70.000 gange.

Byens lokale universitet overrakte hende et legat på 16.000 dollars, svarende til næsten 100.000 danske kroner, så den unge kvinde kan læse virksomhedsledelse. Evoni Williams var rørt til tårer over den store opmærksom, som hun slet ikke havde drømt om kunne have så stor betydning.

"Jeg ville have gjort det enhver anden dag også," siger hun til den lokale nyhedsstation, da hun fik overrakt sit studielegat på arbejde.